I november sidste år blev Anna Thygesen ringet op. En mand, der præsenterede sig som Christian fra banken, havde en alarmerende besked. Hendes bankkonto var blevet hacket, og det skulle stoppes. Nu!
Han hjalp hende med at oprette en totrinsgodkendelse til hendes MitID, så han kunne få adgang til hendes konto og få hendes penge bragt i sikkerhed. Alt handlede om at beskytte hende mod svindlerne. Sagde han.
»Under samtalerne blev min frygt og angst for at blive svindlet afløst af tryghed. Jeg havde følelsen af, at Christian og jeg var på en god mission sammen,« siger hun.
Derfor ramte chokket med større kraft, da det gik op for hende, at Christian ikke var ansat i hendes bank. Derimod var han en gemen svindler, der under dække af at hjælpe hende stjal hendes penge.
Men dét opdagede kommunikationsrådgiveren først flere dage senere, da hendes mand spurgte, om hun havde hævet penge fra deres fælleskonti.
Der manglede næsten 60.000 kroner på parrets fælleskonti. Tilbage stod kun fem kroner på den ene og sølle tre kroner på den anden. Alt i alt mistede hun over 100.000 kroner.
»Jeg blev ærgerlig og vred. Men skyldfølelsen var det værste. Jeg var så flov – og jeg skammede mig,« siger Anna Thygesen.
Hendes historie er langt fra et særsyn. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev 274.000 danskere sidste år udsat for digital svindel. Det var en stigning på hele 45 procent i forhold til 2023.
Nu har hun skrevet en bog, der slet og ret hedder: ‘Det er Christian fra banken’. Den skal hjælpe andre til at skamme sig lidt mindre, hvis de bliver udsat for bedragere.
»Jeg kan ikke stoppe svindlerne eller hjælpe folk med at få deres penge tilbage, men skammen kan jeg gøre lidt ved,« siger hun.
Selvom hun som kommunikationsrådgiver normalt hjælper virksomheder med at navigere i store og små kriser, blev hun overrasket over den krise, hun efter svindlen selv endte i.
Hun skammede sig over at skulle ringe til banken og erkende, at hun havde ladet sig snørre, hun havde dårlig samvittighed over at have mistet ikke bare sin egen, men også sin mands buffer til uforudsete udgifter, og hun var frem for alt ramt på sin selvfølelse:
»Tænk, at jeg havde været så dum,« siger hun.
Skamfølelsen blev kun forstærket af, at Anna Thygesen ikke er en kvinde, man normalt kan løbe om hjørner med.
Ifølge en psykolog, som hun taler med i bogen, rammer svindel nemlig dobbelt hårdt, hvis man tror, man er for klog til at blive snydt.
»Jeg var sådan en Kloge Åge, der tænkte: Dét rammer ikke mig. Derfor følte jeg mig ekstra dum og skamfuld over at være hoppet på den.«
Samme følelse er Anna Thygesen stødt på hos andre, der er blevet bedraget. Siden hun stod frem med sin historie, er hun blevet kontaktet af både unge, ældre, mænd og kvinder, der har fortalt deres historier om at blive svindlet. For mange er det følelsen af skam og skyld, der efterfølgende fylder.
»Man bliver sat udenfor fællesskabet, når man er dum nok til at lade sig svindle. Men det kan ramme alle,« fastslår Anna Thygesen.
Præcis dét budskab er vigtigt for hende at få ud:
»Dels fordi det er afstigmatiserende, dels fordi man er mere på vagt, hvis man ved, at svindel rent statistisk kan ramme alle.«
