Selvom en tur på golfbanen ofte giver plads til en god rum snak, vil nogle måske mene, at det ville være klogt at holde lidt igen
Det råd kan den amerikanske præsident, Donald Trump, muligvis nikke genkendende til. Han er nemlig blevet afsløret i at indrømme både snyd og utroskab under et spil golf. Det skriver Expressen.
Manden bag afsløringen er ifølge mediet golfstjernen Rory McIlroys tidligere manager, Andrew Chandler.
»Han sagde: Jeg er kvinder utro, jeg er snyder, når jeg laver forretninger, og jeg gør det også på golfbanen,« lyder Chandlers udmelding om præsidentens indrømmelser.
Den tidligere manager præciserer, at han selv har været vidne til snyderiet på golfbanen, og at den foregår ved, at Donald Trump flytter sin egen bold og dernæst modstanderens.
Andrew Chandler uddyber, at han har spillet golf med Donald Trump tre gange, og at hans indrømmelser faldt ved golfbanens første hul på under den første runde, de spillede sammen.
Ifølge mediet er det dog ikke første gang, at Donald Trump beskyldes for at snyde på en golfbane.
Tidligere i år beskyldte Hollywood-skuespilleren Samuel L. Jackson præsidenten for at have snydt, når de spillede golf sammen.
Disse anklager har Donald Trump tidligere afvist, men hvordan han forholder sig til anklagerne fra Andrew Chandler er der foreløbigt ingen meldinger om.