'Vild med dans' er i fuld gang med forberedelserne op til den sidste sæson.

Men hvad mange måske ikke ved er, at den kendte danske designer Lasse Spangeberg har været med i kulissen siden starten – og han er ganske kryptisk i forhold til lukningen af dansekonkurrencen.

For hvor systuen står for kjoler og kostumer til alle de kendte og deres dansepartnere, så er Lasse Spangenberg fast mand på værtindens kjoler.

Lasse Spangenberg har gennem de mere end 20 år med 'Vild med dans' været manden bag de skiftende værtinders kjoler. Her i 2013 var Sarah Grünewald og Andrea Elisabeth Rudolph sammen med Claus Elming værter på 'Vild med dans'-særprogrammet til fordel for Knæk Cancer i 2013.
Lasse Spangenberg har gennem de mere end 20 år med 'Vild med dans' været manden bag de skiftende værtinders kjoler. Her i 2013 var Sarah Grünewald og Andrea Elisabeth Rudolph sammen med Claus Elming værter på 'Vild med dans'-særprogrammet til fordel for Knæk Cancer i 2013. Foto: Betina Garcia
Vis mere

Arbejdet med værtinden Cilia Trappauds antræk er han allerede begyndt på for i år, fortæller han, da B.T. møder ham til premieren på musicalen 'Fame' på Frederiksberg.

»Jeg har jo været med helt fra starten, så jeg synes, det er ærgerligt,« siger han med henvisning til, at hans mangeårige arbejdsplads på 'Vild med dans' til efteråret sender sin sidste sæson.

Ifølge Lasse Spangenberg behøver det dog ikke være det endegyldigt sidste, vi ser til programmet, selvom TV 2 har meldt ud, at man vil give plads til ny underholdning.

»Jeg tror måske, det er fint lige at trække vejret, men jeg håber da, det kommer igen, for jeg synes, det er god underholdning, og det er sjovt,« slår den kendte kjoledesigner fast.

B.T. møder Lasse Spangenberg torsdag til premieren på 'Fame'-musicalen i Scandic Falkoner på Frederiksberg. Foto: Lykke Buhl.
B.T. møder Lasse Spangenberg torsdag til premieren på 'Fame'-musicalen i Scandic Falkoner på Frederiksberg. Foto: Lykke Buhl.
Vis mere

Lasse Spangenberg begræder dog ikke, at han aldrig selv blev trukket ud af kulissen og ind på dansegulvet som nydanser i dansekonkurrencen.

»Det må være spændende – jeg har aldrig selv været med, og det gør ikke noget, jeg har det fint med at være backstage,« lyder det med et grin.

Men at programmet skulle lukke, har han svært ved at forstå.

»Jeg synes, det er ærgerligt. Men alting har sin tid,« siger han og trækker på skuldrene.

Keld og Hilda Heick tror dog bestemt, at TV 2 begår en stor fejl ved at lukke 'Vild med dans'. Læs mere om det HER.