Det har skabt bekymring blandt eleverne, at Aurehøj Gymnasium i Gentofte er blevet ramt af flere tilfælde af stærkt antisemitisk graffiti.

Men også reaktionen fra gymnasiets rektor vækker undren.

Sådan lyder det fra flere på og omkring gymnasiet, som B.T. har talt med.

Konkret drejer sagen sig om mindst tre tilfælde af stærkt antisemitiske og nazistisk graffiti på et af toiletterne på Aurehøj Gymnasium.

»Hitler gjorde intet forkert«, står der her. Bag det antisemitiske budskab kan desuden ses graffiti med budskabet »fuck nazister« samt et logo fra den venstreekstreme gruppering Antifascistisk Aktion.
»Hitler gjorde intet forkert«, står der her. Bag det antisemitiske budskab kan desuden ses graffiti med budskabet »fuck nazister« samt et logo fra den venstreekstreme gruppering Antifascistisk Aktion. Foto: Privatfoto
Vis mere

Graffitien fik rektor Anette Hestbæk Jørgensen og vicerektor Kasper Rolskov til den 10. september at sende en fælles besked ud på skolens intranet. 

Det er denne besked, der har vakt undren blandt de personer, som B.T. har talt med. 

Blandt andet, fordi rektoren og vicerektoren ikke tager skarpt afstand fra graffitien, men i stedet skriver meget om krigen mellem Israel og terrororganisationen Hamas.

»Vi oplever alle, at der er kriser ude i verden, som vi bliver følelsesmæssigt berørte af, og som vi kan føle afmagt overfor,« indleder Anette Hestbæk Jørgensen og Kasper Rolskov i beskeden, inden de fortsætter:

Her ses den omtalte første besked fra rektor Anette Hestbæk Jørgensen og vicerektor Kasper Rolskov på Aurehøj Gymnasiums intranet.
Her ses den omtalte første besked fra rektor Anette Hestbæk Jørgensen og vicerektor Kasper Rolskov på Aurehøj Gymnasiums intranet. Foto: Screenshot
Vis mere

»Vi kan være uenige om løsningerne, men uanset, hvor vi står og hvordan vi forholder os til den verden, som omgiver Aurehøj, så skal der være plads til uenighed uden at vi nedgør hinanden.«

»Elever med jødisk baggrund herhjemme skal ikke stå til ansvar for, hvordan en israelsk regering fører krig i Gaza, og samtidig skal elever med palæstinensisk baggrund ikke stå til ansvar for handlinger begået af Hamas,« skriver rektoren og vicerektoren herefter.

B.T. spurgt Anette Hestbæk Jørgensen hvorfor hun kobler den antisemitiske graffiti til krigen i Gaza.

»Det er vores vurdering, at krigen i Gaza er medvirkende til et øget fokus på konflikten mellem jøder og palæstinensere – både blandt vores elever og i det omkringliggende samfund,« svarer hun i en mail og tilføjer:

Beskedens budskab er IKKE et fokus på krigen i Gaza – men et budskab om, at på Aurehøj Gymnasium taler vi ordentligt til og om hinanden.«

Anette Hestbæk Jørgensen i beskeden også, at »elever med palæstinensisk baggrund ikke stå til ansvar for handlinger begået af Hamas«.

Men de har ikke oplevet tilfælde af dette på gymnasiet, fortæller hun.

Samtidig afviser rektoren, at hendes og vicerektorens besked skal forstås sådan, at »kriser ude i verden« kan retfærdiggøre antisemitisme eller at antisemitiske holdninger er accepterede på gymnasiet, hvis blot de udtrykkes på en måde, der ikke »nedgør« de jødiske elever.

Her ses den opfølgende besked fra rektoren på Aurehøj Gymnasium, Anette Hestbæk Jørgensen.
Her ses den opfølgende besked fra rektoren på Aurehøj Gymnasium, Anette Hestbæk Jørgensen. Foto: Screenshot
Vis mere

Anette Hestbæk Jørgensen peger desuden på, at hun otte dage efter den første sendte en ny besked på skolens intranet, fordi graffitien er fortsat.

»Skolen tolererer ikke racistisk, antisemitisk og holocaust benægtende ytringer. Sådanne handlinger er krænkende, sårende og skadelige for vores fællesskab og strider imod alle vores værdier som gymnasium. De konkrete ytringer er meldt til politiet som hadforbrydelse,« lyder det blandt andet i denne.