En 23-årig mand er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for voldsom adfærd mod sin ekskæreste i en bil.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.
Den 23-årige tvang ekskæresten ind i en bil i Holbæk, kørte rundt med hende i længere tid og udsatte hende for flere forskellige ting.
Han skulle blandt andet have truet hende og taget kvæletag på hende.
I sidste ende slap kvinden væk på en tankstation på motorvejen.
Ifølge politikredsen ønsker forsvareren betænkningstid i forhold til at anke dommen.