KLUMME: Israel kan glemme alt om at få de resterende 48 gidsler ud fra Gaza. Den kontante melding fra Hamas er på alle måder forventelig.

Israelske kampvogne rullede i denne uge ind i Gaza By som start på den længe ventede landoffensiv mod Hamas' sidste højborg.

Offensiven blev varslet for flere uger siden i et forsøg på at få så mange civile evakueret fra byen så muligt. Det har givet Hamas tid til nøje at planlægge, hvordan de skal spille deres sidste kort, nemlig gidslerne.

Og terrorgruppen gør det nu klart, at 48 gidsler, hvoraf 20 menes at være i live, er spredt rundt omkring i Gaza By, og kommer til at lide samme skæbne som Ron Arad, en israelsk soldat, der blev kidnappet i Libanon i 1986 og som ikke er blevet fundet sidenhen.

Præcis hvilke makabre planer Hamas har med gidslerne, vides ikke. Men familiernes håb om at se deres sønner, brødre og husbonde igen daler i takt med, at de israelske soldater kommer længere og længere ind i Gaza by.

Familierne til de resterende gidsler har gennemlevet et dagligt helvede i snart to år. Og deres desperation bliver mere og mere tydelig. I denne uge stod moderen til Matan Zangauker foran Premierminister Netanyahus residens og skreg for fulde lunger.

»Jeg har én interesse – at landet vågner op og bringer min søn tilbage sammen med de andre 47 gidsler …. Han (Netanyahu) kunne ikke lide at høre os være her, han løb væk som en kujon. Vi vil jagte ham overalt, dag og nat. Nok er nok,« skreg hun.

For familierne til gidslerne, og for en lang række af de mest fremtrædende militæreksperter, er der ikke megen tvivl; Landoffensiven i Gaza By er en dødsdom for gidslerne.

Israelerne har af bitre erfaringer lært, hvad der sker, når soldater kommer for at tage de områder, hvor gidslerne bliver holdt. Sidste år henrettede Hamas seks israelske gidsler i en tunnel, da de kunne høre soldaterne var lige i nærheden.

De blev efterladt som slagtede kvæg. De fleste israelere går nu bare og venter på, at det samme sker i Gaza By.

For Hamas har ikke flere kort tilbage på hånden. Militært er de fuldstændig i knæ. De vil slippe afsted med at dræbe en række soldater i bagholdsangreb, men til syvende og sidst vil de også tabe kampen om Gaza By.

Den israelske regering har siden 7. oktober vidst, at man ikke kunne både udslette Hamas og få alle 251 gidsler befriet. 

Men propaganda-mantraet om »total sejr« er blevet pumpet ud fra Netanyahus kontor på ugentlig basis. Indtil nu har man kunnet gemme sig bag våbenhvileforhandlinger og det faktum, at der stadig er håb for gidslerne.

Men sandhedens time er kommet. 

Og hvis de resterende 20 gidsler bliver henrettet, vil det få jorden til at ryste under Netanyahu. Massedemonstrationer og uhæmmet vrede vil blive rettet mod ham og regeringen.

For Netanyahu er udslettelsen af Hamas vigtigere end gidslerne. Og det synspunkt er han ikke alene om at dele. 

Flere og flere af de israelere, jeg taler med, er gået fra at støtte en våbenhvile/gidselaftale til at give Netanyahu fuld opbakning til invasionen af Gaza By.

»Vi kan ikke stoppe, før de er helt ødelagt. Ellers er det bare et spørgsmål om tid, før der kommer en ny massakre a la 7 oktober,« fortalte en kvinde mig forleden.

En ting er sikkert; den israelsk version af Sophie's Choice skaber enorme sprækker i samfundet. Sår, der vil tage generationer at hele.