Danmark var ved sommer-OL i både London 2012 og Rio de Janeiro 2016 den nordiske nation, der vandt flest medaljer.

Men dominansen fortsætter ifølge Team Danmarks tidligere direktør Michael Andersen næppe ved OL 2020 i Tokyo.

»Som jeg ser det, bliver vi overhalet af Sverige, der har nogle rigtig gode ting i gang i blandt andet atletik og svømning,« siger Michael Andersen.

Ved OL i Rio de Janeiro sikrede de danske atleter sig ikke færre end 15 medaljer.

Men så godt kommer det ifølge Michael Andersen næppe til at gå igen.

»2017 var et resultatmæssigt skidt år, og jeg synes også, at 2018 tegner til at blive mindre godt. Nu er der selvfølgelig nogle måneder tilbage af året, men ser man eksempelvis på badminton, der er en af dansk idræts paradediscipliner, havde man op til OL i Rio seks potentielle medaljekandidater. Det antal er nu halveret,« siger Michael Andersen, der til gengæld mener, at fremtiden tegner sig lys for dansk cykelsport.

»Det er en stor fordel for Danmark, at der er kommet flere OL-discipliner for kvinder inden for cykelsport, og både på bane, landevej, BMX og MTB har Danmark på nuværende tidspunkt rigtig mange medaljekandidater. Både talent- og elitearbejde i Danmarks Cykle Union befinder sig på et meget højt internationalt niveau. For mig at se er cykelsport – sammen med ridning – blandt de få olympiske sportsgrene, hvor Danmark i dag står stærkere end for to år siden. Mit bud er, at vi ved OL 2020 erobrer maksimalt 10 medaljer,« siger Michael Andersen.

Michael Andersen har tidligere været direktør i Team Danmark. Vis mere

Han mener, at de svigtende resultater skyldes et svagt støttekoncept.

»Jeg synes ikke, at man i Team Danmark har udnyttet det optimalt. Sammenlagt har der indtil nu været seks af slagsen. I de fem første har 30-40 procent af støttekonceptets indhold været udviklingsorienteret. Kigger man på det nuværende støttekoncept, er under 10 procent udviklingsorienteret, hvilket er alt, alt for lidt. Hvis man ønsker internationale topresultater, er det bydende nødvendigt, at man hele tiden udvikler tingene ved at lægge ovenpå,« siger Michael Andersen.

Ved OL i Rio de Janeiro fik Danmark medaljer i håndbold, badminton, roning, kajak, cykling, brydning, svømning, sejlsport og atletik.

Vis mere

»Det usædvanlige var, at medaljerne var spredt ud over ikke færre end ni idrætsgrene. Det kommer Danmark aldrig til at opleve igen. I Tokyo er det efter min opfattelse meget usandsynligt, at vi får medaljer i brydning og atletik, hvorimod der måske er en chance i skydning og ridesport,« siger Michael Andersen, der ikke giver manglende økonomisk opbakning skylden for den medalje-nedgang, han spår, Danmark løber ind i.

»Der er aldrig blevet tilført den danske idrætselite så mange penge. Fra Kirkbi- og Salling-fondene er der i perioden 2017-2020 doneret 100 millioner kroner. Det er dobbelt så meget som i den foregående fireårige støtteperiode. Så de økonomiske vilkår har aldrig været bedre for dansk eliteidræt. Hvis jeg donerede så mange penge, ville jeg da have en forventning om, at resultaterne bliver bedre. Det er indiskutabelt, at penge er vigtige, men hvis man ikke forstår at investere dem ordentligt, er det ligegyldigt,« siger Michael Andersen, der slår fast, at han ikke er ærgerlig over, at man i dansk eliteidræt ikke længere bruger hans ekspertise.

»Nej, jeg føler, jeg har flyttet det, jeg kunne. Team Danmarks bestyrelse vil gå en anden retning, end den jeg ønskede. Men jeg må bare sige, at jeg er uenig i den måde, de prioriterer og udvikler tingene på,« lyder Michael Andersens slutreplik.