Lede kommentarer på de sociale medier, hån blandt kollegaer, dæmonisering og børn, der bliver drillet i skolen.

Det er ikke altid en dans på roser at være mangemillionær i Danmark, lyder det fra flere af landets rige. Men hvorfor er det sådan? Og er det værre i Danmark end i andre lande?

»Danmark er ikke et sjovt land at være rig i. Det er meget sjovere at være rig i Schweiz. Der oplever man ikke fordomme – kun respekt og taknemmelighed for de bidrag, man giver til samfundet,« sådan fortalte Christian Kjærs kone, Susan Astani Kjær, forleden til B.T.

Hendes ord kom efter den seneste uges debat om, hvorvidt man bliver udskældt som rig i Danmark.

Susan Astani har mødt fordomme om det at være rig i Danmark.
Susan Astani har mødt fordomme om det at være rig i Danmark. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

En debat, som Saxo Bank-stifter Kim Fornais begyndte, da han i et interview i Berlingske fortalte, at han følte, at rige mennesker i Danmark blev dæmoniseret, og at hans børn blev drillet med, at deres far er rig.

Jubii-stifteren Martin Thorborg oplever ikke det samme og langede i påsken ud efter Fornais og flere andre rigmænd, som han mener ødsler med deres penge og har en forkert attitude.

Men der er altså noget om snakken, hvis man spørger Christian Albrekt Larsen, der er professor i velfærd og social ulighed på Aalborg Universitet:

»Der er grobund for, at rige føler sig anderledes set på end dominerende grupper i samfundet,« siger han.

Ifølge Christian Albrekt Larsen er der mest lavet samfundsforskning om, hvordan man opfatter de fattige. Der findes dog enkelte studier – herunder et, han selv har lavet – om, hvordan man opfatter de rige.

»Det, der er hovedresultatet, er, at vi tenderer til at dømme folk efter to kategorier – om de er venner eller fjender, og om de er kompetente eller ej«, siger han.

Han forklarer, at rige mennesker i studierne bliver opfattet som kolde, men kompetente, mens middelklassen bliver opfattet som varme mennesker, der er kompetente. Og til sammenligning bliver fattige opfattet som kolde og inkompetente.

Med andre ord så er omverdenens syn på rige ikke super positivt, hvad angår deres menneskelige kvaliteter, mens de altså vurderes til at være dygtige til det, de laver.

Martin Thorborg langede ud efter flere rigmænds attitude.
Martin Thorborg langede ud efter flere rigmænds attitude. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det forklarer måske, hvorfor det er forskelligt, hvordan de rige selv opfatter andres holdning til dem.

Mens flere rigmænd som Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen og LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen har fortalt til B.T., at de ikke oplever, at omverdenen har et negativt syn på dem, så fortalte rigmandsfruerne Susan Astani Kjær og Janni Ree, at de sagtens kan genkende fordømmelsen.

»De rige kan blive opfattet anderledes. Og det ved de godt. Og vi vurderer dem et stykke hen ad vejen på, om de er kommet til deres penge på legitimt vis og selv har skabt deres formuer,« forklarer Christian Albrekt Larsen og tilføjer, at Thorborg har ret i, at det også handler om attitude.

»Hvis du opfører dig på måder, som afviger fra de dominerende normer i samfundet, så bliver man set på som anderledes. Og det er unormalt for eksempel at køre sin bil i søen. Så på den måde melder man sig ud af samfundet, ligesom man kan stigmatisere de fattige, fordi man føler, de har meldt sig ud, fordi de for eksempel bor på gaden,« siger han.

Janni Ree ved sit hus i Vedbæk, som ejes af Karsten Ree.
Janni Ree ved sit hus i Vedbæk, som ejes af Karsten Ree. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ifølge Christian Albrekt Larsen er synet på de rige dog værre i USA og Sverige end i Danmark:

»Der fremstår de rige i Danmark som nogle, som man ikke tolker som rigtigt rige, men som nogle i mellemklassen, der bare har det lidt bedre, hvorimod man i Sverige har det gammeldags industriborgerskab, der opfattes som kulturelt fjernt fra de andre svenskere,« siger han.

Men de riges popularitet handler også om, hvordan pengene er blevet tjent. Har du for eksempel skabt mange arbejdspladser undervejs i opbygningen af din formue, så opfattes den som mere legitim, end hvis du for eksempel bare har arvet den eller tjent den på aktiespekulationer.

»Det er derfor, at nogle af de rigeste i USA bliver set så skævt til, hvis de har tjent pengene på aktiespekulation. For så er det svært at se, hvorfor det er godt for andre i samfundet,« forklarer professoren.

Både Susan Astani Kjær og Jannie Ree fortalte dog, at de følte, at rige blev bedre behandlet i både USA, Frankrig og Schweiz. Hvordan hænger det sammen med synet på rige i USA?

»Det passer dårligt med forskningen. Almindelige mennesker, specielt i Frankrig, men også USA og Schweiz, er – gennemsnitligt – mere skeptiske over for den økonomiske ulighed i deres samfund – end de er i Danmark. Så forklaringen er nok, at der i disse lande er bedre mulighed for ikke at møde almindelige mennesker. Lidt brutalt sagt har de bedre rigmandsreservater,« forklarer professoren.