Kølig Beaujolais-rødvin og sommerens lette mad – salater, lyst kød, ja sågar fisk – klæder hinanden, mener B.T.s vinekspert, Tim Vollerslev.

- Vinene fra Beaujolais-området, lidt nord for Lyon i Frankrig, hører til i den lette og frugtige ende af vinskalaen. Og så indeholder gamay-druen, som vinene er lavet på, meget lidt tannin (garvesyre), hvilket er noget, mange danskere sætter pris på, siger Tim Vollerslev.

Beaujolais Nouveau-vinene som vi i gennem en del år fik til landet under stor medie-bevågenhed, frigives til salg midt i november – altså kort tid efter høsten. Der er med andre ord ofte tale om tynd rødvin, der knapt er færdig med gæringen.

- Disse ’saftevandsvine’ har desværre givet de gode Beaujolais-vine et ry for dårlig kvalitet. Og producenterne har kæmpet en brav kamp for igen at vinde forbrugernes tillid med kvalitets-beaujolais, fortæller Tim Vollerslev.

Han mener, at ugens billigere beaujolais’er bør serveres ved 10-12 grader, mens de dyrere, inklusiv cru-vinene, gerne må være 12-14 grader.

Med B.T. Plus får du adgang til hele testen af 10 vine.


Kommentar: Frisk, let og behagelig rødvin, flot og harmonisk frugtrig smag af røde bær, lidt krydderier og et lille bananstrejf.

Velegnet til: Hygge uden mad eller til lette retter af f.eks. stegt fisk, salat eller sandwich.

Forhandler: Netto/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.netto.dk 20-50 kr. pr. fl.