Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser 16-årige Alexander Jacob Kjeld, der skal anbringes på en sikret ungdomsinstitution.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

»Han ved, at han er efterlyst, men han har ikke lyst til at tale med os. Derfor beder vi nu offentligheden om hjælp. Så folk, der ved, hvor han opholder sig, må meget gerne ringe på 114 og dele deres viden med os«, udtaler vicepolitiinspektør Jacob Olsen i pressemeddelelsen. 

Alexander Jacob Kjeld er bosiddende i Roskilde, men færdes også i området omkring Holbæk og Mørkøv.

Politiet opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man Alexander Jacob Kjeld ser 

»Hvis man observerer ham, så skal man kontakte politiet og fortælle, hvor man har set ham, så skal vi nok tage os af det,« siger kommunikationsafdelingen ved politikredsen til B.T.

Politiet beder alle, der har viden om den 16-årige til at henvende sig på telefonnummer 114.

Opdateres …