En simpelt spørgsmål om betaling udviklede sig fredag nat voldsomt for en kvindelig betjent

Københavns Politi oplyser lørdag morgen til BT, at den kvindelige betjent både blev slået og sparket af en mand på 31 år, da hun afhørte ham i forbindelse med en splid om betaling.

Overfaldet var så voldsomt, at betjenten for en sikkerhedsskyld blev sendt en tur på sygehuset.

Københavns Politi kan på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvad spliden helt præcis handlede om.

Manden blev umiddelbart efter overfaldet anholdt.

Betjenten viste sig efterfølgende ikke at være kommet alvorligt til skade.