Mandag aften kørte en bil gennem et hegn til en børnehave, der ligger på Trille Lucassens Gade i Gellerup.

Da politiet ankom til bilen og det væltede hegn, var der ingen person bag rettet.

Det fortæller Østjyllands Politi til B.T.

»Vi ved endnu ikke, hvorfor bilen er endt i hegnet og er fortsat ved at undersøge, hvad der er sket,« fortæller kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi Jakob Christiansen.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet 20.23.

På baggrund af de mange uafklarede spørgsmål i sagen, søger Østjyllands Politi vidner, der kunne have set noget.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Andre læser også