Se hvem der også har tabt sig - og hvor meget - HER

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De unge mødre fra Kanal 4's populære reportageserie af samme navn har mere end børn til fælles. Udover at have kæmpet med rollen som nybagt mor før de fyldte tyve, har mange af dem også kæmpet med en masse overflødige kilo.

Camilla Framnes er en af dem, der har tabt allermest. Hele 64 kilo har den unge mor smidt af sig ved hjælp af sund kost, motion og hårdt arbejde.

SE VIDEO: Vildt vægttab: Camilla fra 'De Unge Mødre' tabte 64 kilo

Og det behøver slet ikke være dyrt at slanke sig, fortæller den unge mor, der har bragt en masse grøntsager, magert kød og sundt fedt ind i sin kost.

- Jeg går rigtig meget op i gratis motion. Jeg kan tage på legepladsen med drengene, eller de hopper på cyklen, og jeg løber med dem. Det tæller, hver gang jeg får pulsen op at køre, siger Camilla Framnes, der også har nogle gamle Charlotte Bircow trænings-DVD'er liggende derhjemme.

- Så er der ingen undskyldning, smiler den 25-årige mor til to.

Også Louise Marie Paoanicolas har smidt en masse vægt, men de 25 kilo er røget helt uden motion, som hun ikke havde tid til, da hun begyndte på kuren.

SE VIDEO: Louise fra 'De Unge Mødre': Sådan tabte jeg 25 kilo

- Jeg dyrkede ikke motion, for min arbejdstid hed 12 timer om dagen, så det var der ikke tid til, siger den unge mor, der i stedet lagde sin kost om, spiste mindre og undgik søde sager.

Langt mere striks er 21-årige Nanna Dan Eliasen, der foreløbig har tabt syv kilo på omkring tre måneder. Hun følger Vægtkonsulenternes madplan og vejer al sin mad.SE VIDEO: Nanna fra 'De Unge Mødre': Sådan har jeg tabt syv kilo

Hun starter dagen med 30 g havregryn og lidt mælk. Til frokost spiser hun 30 g rugbrød, fisk og 300 g grøntsager, mens aftensmaden består af en masse kød og grøntsager. Til måltiderne husker hun at drikke rigeligt med vand.

- Jeg vil gerne tabe mig omkring 30-40 kilo, men er også indstillet på, at det ikke er lige rundt om hjørnet, siger hun.

Desværre er det ikke alle de unge mødre, der har haft lige nemt ved at smide de overflødige kilo. 27-årige Christina Thorsens drak masser af cola og indtog omkring et kilo sukker om dagen. Efter sin medvirken i 'De unge mødres drøm' og kyndig vejledning af Charlotte Bircow, tabte hun ti kilo. Men så blev hun gravid med sit femte barn. Og siden er det gået lidt i stå med vægttabet.

- Jeg skal i gang igen, men jeg skal have tiden og overskuddet til det. De fleste af de sunde vaner har vi beholdt. Vi får grøntsager hver dag, siger moren, der dog indrømmer, at hun nogle gange indtager op til tre liter cola på en dag.