Jennifer Aniston udgiver madopskrifter sammen med kokken Jamie Oliver.

Den 40-årige Jennifer Aniston er gode venner med med hip-kokken Jamie Oliver. Så hvad er mere befordrende for salg og omtale end at udgive kogebøger sammen?

Samarbejdet er, ifølge TV2 Gossip, kommet i stand for, at hun kan 'få styr på sine opskrifter' til en kommende bog.

Aniston mødte Jamie, da hun fløj ham til Los Angeles til surprise-fest for hendes daværende mand Brad Pitt.

Hun siges at være i jævnlig kontakt med ham, da han overbeviste hende om, at hun har, hvad der skal til for at få udgivet sådan en kogebog baseret på hendes talent og sans for stil.

En kilde fortæller det amerikanske magasin National Enquirer:

- Jennifer elsker at planlægge middagsselskaber for sine venner og har en masse opskrifter, som hun selv har fundet på.


Nyt køkken til Aniston

- De mailer altid sammen, og han sender hende nye opskrifter, som hun skal prøve, og hun deler sine yndlings-retter med ham. Jen er specielt vild med fisk og kylling, samt pasta, hævder kilden.

Aniston fik for nylig et helt nyt køkken installeret i sit hjem i Beverly Hills, og hun er ikke den eneste stjerne, der finder vej til kokkebranchen. I 2008 lancerede Eva Longoria sin mexicanske restaurant Beso.