Er de danske medier for hårde ved spillerne på det danske kvindehåndboldlandshold?
Det mener flere spillere på det svenske og norske landshold i hvert fald.
Blandt andet kaldte den norske anfører, Stine Oftedal, det for ‘typisk danskere’ at gøre det uoverskueligt for de danske spillere at score højt i de såkaldte karaktergivninger, som mange medier laver efter hver kamp.
Den norske Team Esbjerg-spiller Nora Mørk mener ligeledes, at de danske medier kritiserer for meget, og at der er for kort mellem himmel og helvede.
Men er de danske medier for hårde ved spillerne?
»Ja, det synes jeg til tider. Og det er jo ikke, fordi vi skal sidde og græde snot, men i Danmark er der bare en meget forventningsfuld presse,« siger Kathrine Heindahl og fortsætter:
»Vi er blevet bekendt med det fra de norske og svenske spillere, der siger: ‘Hvorfor er de så hårde ved jer?’ Og der tror jeg bare, at det lidt er den tone, der altid har været, og der er et stort forventningspres. Det er jo både positivt, at vi har så meget omtale, fordi håndboldsporten er stor i Danmark, men samtidig kan det være benhårdt at være i, at det hele tiden bliver målt og vejet.«
Mette Tranborg fortæller, at hun har et ønske om, at den danske presse fandt flere positive vinkler indimellem.
»Jeg synes nogle gange, der kan være en tendens til, at det er meget kritisk. Der skal meget lidt til, før alt er noget lort, og at det ikke er godt nok,« siger hun.
Også Louise Burgaard ville ønske, at medierne så flere nuancer i deres karaktergivninger end blot spillet på banen.
»Jeg synes, det er fint at kalde en spade for en spade. For mig er det mere, at der er meget lidt nuancer, og at det bliver meget sort/hvidt. Enten er man gal, eller også er man genial. Det er jo der, hvor jeg føler, at I (medierne, red.) nogle gange skal huske på, at der er en hel masse indimellem. Tit bliver det afgjort af, scorede du, eller scorede du ikke? Hvor mange brændte du? Hvordan dækkede du op?«
»I ved jo ikke, hvilken energi man kommer med uden for banen. Der er så mange ubekendte, så det bliver jo meget afgjort af stats (statistikker, red.), føler jeg. Der er jeg sjældent den bedste, men så er jeg god til en masse andre ting. Så det er nok meget sjældent, at det er mig, der bliver fremhævet med: ‘Hun scorede lige ti mål’, for det sker næsten aldrig.«
Spillerne fortæller, at de ikke selv følger med i, hvad der bliver skrevet om dem i medierne.
Og slet ikke karaktergivningerne får opmærksomhed.
»Jeg tror ikke, man som spiller synes, at der er så langt mellem, at man kan være en af verdens bedste, og dagen efter kan du næsten være i tvivl, om din landsholdsplads er berettiget,« siger Heindahl og henviser til de manglende nuancer:
»Og så kan det godt være, at man ikke er topscorer eller har haft en god kamp, men så har du måske bidraget med sindssygt meget uden for banen. Det er sjældent, at den indflydelse, du kan have på et hold, selvom du ikke topperformer, afspejles i karakterne.«
Men selvom spillerne ikke selv læser karaktererne, kan de alligevel ikke helt undgå dem.
»Vi bliver konfronteret fra vores venner og familie som siger: 'Den her ekspert synes, at du var en fiasko', eller: 'Du fik den her karakter'. For almindelige mennesker, der ikke ved noget om håndbold, så er medieeksperternes ord jo lov. Så hvis Bent Nyegaard siger det, så er det vel nok rigtigt, men nej, det er det ikke altid,« forklarer Burgaard.
