Der er opløsningstendenser i elitesatsningen i Sønderjylland.

Først Der Nordschleswiger og dernæst Jydske Vestkysten har torsdag fortalt, at de mandlige håndboldspillene vil skilles fra organisationen SønderjyskE.

Projektet blev søsat for 20 år siden, men nu er det ved at falde fra hinanden. Der er således kun et kvindeligt håndboldhold og et ishockeyteam tilbage, hvis det føres ud i livet.

Der Nordschleswiger fortæller, at to er blevet afskediget, og Jydske Vestkysten melder, at direktør Klaus Rasmussen skulle være færdig.

Ingen af de involverede har lyst til at svare på spørgsmål.

»Det vil jeg ikke kommentere på. Hvis der er noget konkret at melde, så gør vi det,« sagde direktøren for SønderjyskE Herrehåndbold, Kim Poulsen, til Der Nordschleswiger.

Sammenslutningen blev lavet i 2004 for at profilere Sønderjylland og gøre landsdelen kendt.

I 2022 løsrev fodbolddelen sig så, og nu ser det ud til, at endnu en gren falder af træet.