Robert Lewandowski tryllede lørdag FC Bayern Munchen foran 2-0, da han udnyttede en kæmpe fejl i Dortmunds forsvar.

Først løftede han bolden over Bürki, der var udenfor sit felt. Og så flugtede han den på akrobatisk vis bolden i kassen.

Holder Bayern føringen resten af kampen, rykker de forbi de evige rivaler for Dortmund, der både har Delaney og Jacob Bruun Larsen i truppen.

Lewandowski rykkede også op på 20 sæsonscoringer og topper Bundesligaens topscorerliste. Fem mål efter ham ligger i øvrigt Yussuf Poulsen, der har gang i sin bedste, professionelle sæson.