Landsholdsåret er forbi - og tak for det!

Det har nemlig været et år, hvor Kasper Hjulmands mandskab har givet danskerne grå hår, ar på sjælen og få smagsprøver på topniveauet, der stadig får os til at drømme stort i et svagt øjeblik. B.T. har samlet alle landsholdskaraktererne fra 2023, og det er ikke god læsning trods EM-billetten.

1,75 - Åh, det gør sgu ondt. En ankelskade ødelagde meget af foråret, og efter skiftet til Napoli ramlede han ind i to dumpekarakterer mod San Marino og Nordirland. Et mareridtsår på landsholdet er forbi, og man tør næsten ikke prøve lykken igen i 2024.

2 - Der er kommet kasser på stribe for Anderlecht, men han har ikke lavet et eneste mål for Danmark i år. Uhyggeligt ringe af Danmarks bedste afslutter.

2 - Han har både spillet Premier League og Serie A i år, men på landsholdet har han ikke grebet chancen på højrebacken. Bommerten i Belfast satte en tyk streg under det.

2 - Han dumpede hårdt i det katastrofale Kasakhstan-kollaps, hvor Danmark tabte 3-2, og siden har vi ikke set ham på banen. Har heller ikke været savnet.

2 - Danmark har virkelig haft brug for offensivt fyrværkeri, og der har Hjulmand ofte sat fut i Skov Olsen - men han har vist sig kun at være et heksehyl. Kæmpe skuffelse.

2,3 - Han ville nok gerne stryge Kasakhstan-kampen, for her koksede det virkelig for ham på bare 25 minutters spilletid. Lidt oprejsning fik han i gruppens sværeste udekamp mod Slovenien.

2,4 - Hvordan kan man dumpe i en 4-0-sejr? Det lykkedes den elegante, men ofte uimponerende Brentford-spiller hjemme mod San Marino. I de andre kampe var spillet godkendt uden at være prangende.

2,5 De danske fans må have været nysgerrige på at se, hvad Sporting Lissabon ville betale 156 mio. for, men et godt indhop hjemme mod San Marino og en startplads som forsøgskanin i nederlaget mod Nordirland har ikke givet det fulde svar.

2,6 - Jøsses, for et år for den danske førstekeeper. For første gang i lang tid bliver der sat spørgsmålstegn ved hans position, og drømmekampen hjemme mod Nordirland ligger langt væk i bevidstheden.

2,7 - Året, hvor Simon Kjær satte landskampsrekord for flest spillede kampe, blev ikke en fest for den danske anfører, der dog bidrog med noget stabilitet, da holdet var godt pressede.

2,7 - To dumpekarakterer trækker kraftigt ned for den powerfulde forsvarer, mens to mandfolkepræstationer mod Finland og Slovenien trækker op. Kampen om at være Danmarks næstbedste midterforsvarer er stadig åben.

2,9 - Man har fandenivoldskheden og målnæsen, men den dukkede op, da brug for den i gruppefinalen mod Slovenien. Alt for mange kedelige kampe for Mæhle, der bare skal give los og komme i feltet i 2024.

3 - Ham havde vi sgu næsten glemt! Han spillede faktisk glimrende, før den svidende maveplasker indtraf i Kasakhstan - her var han udskiftet. En knæskade holder ham ude, og det er svært at se ham få en stor EM-rolle.

- Listens største swinger. Han scorede to vitale mål hjemme mod Kasakhstan for derefter at falde fuldstændig sammen mod San Marino. Han er som en japansk kuglefisk: Lækker hvis den tilberedes korrekt - men den kan slå dig ihjel, hvis den tilberedes forkert.

3 - Han var der, da vi havde allermest brug for ham ude mod San Marino og hjemme mod Slovenien, hvor han blev hyldet efter alle kunstens regler. Efter en række forsøg i Hjulmands laboratorium ser det ud til, at han må satse på den sikre Poulsen.

3 - Sikke et comeback! Han havde verdens værste indhop imod Nordirland, blev sendt hjem før næste kamp og så ender han alligevel som en af dem, der kommer ud af 2023 med vinden ryggen. Hold øje med joker-Daramy - ham kan Danmark godt få glæde af til EM.

3 - højrebacken har været forbandet på det danske landshold, men Bah nåede da at vise prøver på sin kunnen i starten af kvalifikationen. Han måtte skadet forlade holdet efter 4-0-sejren mod San Marino, hvor han skulle have startet. Kom stærkt tilbage i 2024!

3 - Fra frostboksen i Leicester stod Vesterrgaard op som en uhyggelig snemand og skræmte livet af de slovenske angribere i gruppefinalen. Sikke en mentalitet! Han må have styrket sit EM-kandidatur trods deltagelsen i den nordirske fiasko.

3,2 - Han er Danmarks bedste midterforsvarer, og vi havde forventet, han lå højere på listen. Leverede et sandt mesterstykke ude mod Finland og var savnet mod Kasakhstan, hvor han var skadet. Det er forbudt fra nu af.

3,2 - Han har tilkæmpet sig en større rolle med sin store stabilitet - selv i den sygdomsfremkaldende udekamp mod San Marino viste Brentford-profilen, at skibet ikke får lov at gå ned med ham som kaptajn.

3,3 - Han har ligeledes kæmpet sig til mere ansvar og indtager nu rollen som frontangriberens bedste legekammerat. Wind er uselvisk og sætter gerne holdkammeraterne i scene, og lidt mere end de tre mål kunne det godt være blevet til efter spilletid i alle kampe.

3,4 - Et drømmegennembrud af den anden verden i foråret, hvor fem af hans syv mål blev plaffet ind. Desværre blev det kun til et mål efter sommerpausen, der også indebar et skifte til Manchester United. Han har stor ære af kvalifikationen, og nu skal han vise, at han både kan i Premier League og på landsholdet, når det virkelig gælder.

3,5 - Han spillede sig helt tæt på holdet mod Slovenien og viste trods alt godt offensivt samspil med Daramy i Nordirland. 2024 ser spændende ud for den unge back, der også har fundet sig godt til rette i Bologna.

3,5 Først var knæskaden, og så kom det brækkede kraveben, men intet stopper Danmarks hjerte og lunger på midtbanen, Thomas Delaney. Da der var allermest brug for ham i kampen mod Slovenien, hev han en kongekamp ud af håret. Så skulle Hjulmand næsten have sparet ham for det indhop mod Nordirland…

3,6 - Hvis Delaney er det ene hjertekammer på landsholdet, så er Højbjerg i hvert faldt det andet. To boss-kampe mod Slovenien og en verdensklassescoring ude mod Finland får os til lette på hatten og satse på endnu mere Pierre-lighed i 2024.

3,7 - Ærligt talt, så fik vi et chok, da karaktererne var gjort op. Segunda Division-angriberen lagde ud med en storkamp mod Finland og fulgte op med to helt okay kampe mod Nordirland og San Marino. Men det siger jo alt for meget om den danske kvalifikation, at han ligger helt i toppen.

3,7 - Han ender til tops, men der mangler altså en vaskeægte brandkamp fra Eriksen, så man kan blive forvisset om hans genialitet. Det er majestætsfornærmelse at spørge, om landsholdet er bedre uden Eriksen - den tid er slet ikke kommet - men han var ikke savnet i gruppefinalen mod Slovenien.

UDENFOR BEDØMMELSE

Udenfor bedømmelsen findes fire danskere, der kun har fået en sølle karakter i år. 

Det er for lidt til at blive sat ind på listen.

I toppen finder man Mathias ‘Zanka’ Jørgensen med 3 (Ude mod Slovenien), Philip Billing med 2 (Ude mod Kasakhstan), Matt O’Riley med 1 (Ude mod Nordirland) og slutteligt Elias Jelerts 0-karakter (Ude mod San Marino)

2,8 - Den danske landstræner har flere gange skudt ved siden af i denne gave af en kvalifikationspulje, hvor Danmark var tårnhøje favoritter til at gå videre til slutrunden. Vi husker særligt traumerne mod Kasakhstan, San Marino og Nordirland - men vi vil så gerne glemme det, og det gøres kun med en drøm af en slutrunde. Så kan vi tale om det.