Da jeg var 16 år, blev jeg overfaldet på åben gade på vej hjem fra et diskotek. Jeg blev slået med knytnæver i ansigtet og sparket i maven, da jeg lå på jorden. Jeg var indsmurt i mit eget blod og urin. Jeg kom til at tisse i bukserne af angst.

Da jeg kom hjem, fik jeg to sovepiller og blev lagt i seng – og næste dag gik mine forældre på arbejde.

Først søndag, da blandt andet min bror begyndte at pippe om politianmeldelse, overvejede vi det. Først mandag anmeldte vi det og fik selvsagt en skideballe af politiet for ikke at være kommet tidligere. Men havde det ikke været for min bror, var det sgu nok aldrig blevet anmeldt.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skete i den berømte lejlighed, hvor Jes Dorph-Petersen og mandlige kolleger havde en konfliktfyldt voyeur-ting med en praktikant og forsøg med en anden – men det gør andre altså heller ikke.

Alligevel har jeg i ugens løb læst 200 variationer af 'hvorfor anmeldte de ikke overgrebene til politiet?' efterfulgt af 'Man tænker jo sit …' – og her må jeg understrege, at bare fordi det ikke er blevet anmeldt, betyder det ikke, at det ikke er sket!

Jes Dorph selv husker ikke så meget – det skete jo for 20 år siden, messer han. Jeg husker alt om mit overfald, selv om det skete for 30 år siden – men hvorfor vi først anmeldte det om mandagen, forstår jeg ikke i dag.

Min gerningsmand blev i øvrigt pågrebet efter flere overfald og voldtægter og blev dømt ved Retten i Hillerød.

Jes Dorph får ingen rettergang af den simple grund, at det her ikke er en retssag! Det er en personalesag og derfor kun op til butikken, om de vil have ham ansat eller ej. Det må folk sgu da snart fatte!

Butikken skal måske bare spørge sig selv, hvorfor det har taget den hele 20 år at reagere på en kultur, hele den danske mediebranche har kendt til og talt om. Svaret ligger formentlig i 20 års liderlighed og ligegyldighed.

Men nu vil TV 2 altså rydde op og har hyret et advokatteam, der er nået frem til – efter at have hørt begge parter – at her har man et problem. Forestil jer, at TV 2 ikke havde reageret, fordi 'Jes er sådan en sød mand! Måske var han fuld, og det er jo længe siden! Og måske lyver kvinderne'.

Dorph har ganske vist erkendt det ene forhold …

Alligevel gentager historien sig: Kvinder opfordres til at stå frem og fortælle om sexisme og overgreb. De opfordres til at nævne krænkerens navn – som minimum til ledelsen. Og når de så gør, bliver de beskyldt for at lyve, være overfølsomme eller ikke fatte, at tiden var en anden.

Men nej. Tiden var ikke en anden! Det har aldrig været o.k. at lave overgreb mod kvinder – tiden er bare en anden i forhold til at råbe op om det!

Gudfader, hvor er jeg træt af Kina

Gudfader, hvor er jeg træt af corona og kinesernes ulækre madmarkeder, fuglespyt, miniskildpadder i plastikpuder med vand og alskens tosseremedier og knoglestøv fra truede dyr, der skal redde alt fra faldende erektioner til cancer. Gudfader, hvor er jeg træt af kummerlige hygiejneforhold mellem dyr og mennesker, der har begavet verden med alt fra sars til fugleinfluenza, der har rejst hele vejen fra Solens Rige til resten af verden. Mens kloden er i knæ, undrer jeg mig over, om de kinesiske myndigheder overhovedet har nogen samvittighed eller måske kunne mobilisere lidt interesse for hygiejnekontrol.

Lugter af symbol

Jeg blev helt træt i masken, da jeg læste regeringens seneste restriktioner. Det gav naturligvis mening at gå fra forsamling på 100 til 10 personer – men fra 10 til 5 begynder altså at lugte af symbol. Og så toppede de den lige med en ny opfordring til småbørnsforældre: 'Hold jeres mindre børn hjemme, hvis I kan.' Og her gav Socialdemokraterne den anden dumme luns til deres trofaste væbner, SF. Kan vi ikke blive enige om, at hvis det sundhedsfagligt havde nogen som helst virkning på smittetallet at holde de mindste børn hjemme, så havde man sgu da for længst lukket vuggestuer og børnehaver!

Selv en fireårig er klogere

Jeg blev noget forundret, da jeg læste kritikken af DR's seneste børnesatsning, 'John Dillermand'. Kritikken lød på, at børn ikke skal se på voksne mænds penisser, og at serien seksualiserer og hylder penis som magisk. Mange vil nu kunne bekræfte magien i en penis, men kan vi ikke blive enige om, at det ikke er en voksen mands? Det er en dukkes. Og endda en penis pakket ind i tøj og med flere meters længde. Voksne raser – men selv en fireårig kan gennemskue, at det her intet har med virkeligheden at gøre. Og det er jo sådan set også målgruppen.