B.T. tager hver uge temperaturen på de kendtes indkøbsvaner.

I denne uge influencer og tidligere tv-vært Lisbeth Østergaard, som må erkende, at hendes indkøbsvaner har ændret sig en del efter, at hun er flyttet til Aalborg og altid har én særlig ting i sit køleskab.

Til hverdag handler jeg altid i…

»I dét, der er nemmest og tættest på, så det bliver enten Bilka eller Rema.«

»Vi bor ikke så langt fra et storcenter, der hedder City Syd, og der kan du få alt. Og der ligger også en Bilka.«

»Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive en storcenterpige, men du kan ikke sige sætningen: 'jeg er flyttet til Jylland' uden på et tidspunkt også at sige storcenter.«

»Jeg har aldrig været fan af Bilka før, men det må jeg sige, at jeg altså er blevet. Man kan få det hele, det ligger tæt på og er superfint. Og så er der så mange andre ting i centret, som vi kan klare på samme tid. Så det er fint.«

»Men ligesom da vi boede på Amager, har vi også en Rema tæt på. Og det går man aldrig galt i byen af.«

Hver uge handler jeg for cirka…

»Alt for meget. Jeg ved det simpelthen ikke, for vi er jo to, der handler, og vi handler rigtig meget og for mange gange også.«

»Så hvad handler vi for? 1500? 2000? Det bliver det sgu nok.«

»Vi er jo fire i husholdningen, og der skal noget til. De bruger ikke så meget madordning i børnehaver herovre, så der skal smøres madpakker med hver dag, der er sport tre til fire gange om ugen, og jeg har nogle sultne drenge.«

»Når man har tre mandfolk i husstanden, så skal der noget til.«

Lisbeth Østergaard med manden Ralf Christensen, som hun har sønnerne Viggo og Carlo med.
Lisbeth Østergaard med manden Ralf Christensen, som hun har sønnerne Viggo og Carlo med. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

I mit køleskab finder du altid…

»Champagne. Altid. Det er altså ikke kun forbeholdt københavnerne. Vi drikker det tit, for der er altid noget at fejre.«

»Livet i sig selv er en fejring værd, og vi drikker ikke kun bobler ved specielle anledninger.«

»Jeg siger ikke, at vi sidder og suger en flaske hver dag, og vi har for eksempel lige haft hvid januar, hvor vi ikke drak noget alkohol, og det var faktisk meget nemmere, end jeg havde troet, at det ville være. Men man skal fejre selv de små ting, der betyder noget i det store, og vi er gode til at fejre.«

»Så champagne skal der være. Og æg, skyr og havremælk tror jeg også altid, at jeg har stående.«

Når jeg går i supermarkedet, impulsshopper jeg næsten altid…

»Lakrids. Åååååh, det er så svært at lade være. Lakrids, nødder og kerner og sådan noget. 'Dem mangler jeg sikkert', tænker jeg hver gang, men har dem altid. Så jeg har nærmest en hel mini-Bilka ude i viktualierummet.«

»Nødder og kerner kan jeg altid lige bruge til en smoothie eller topping på noget skyr, så dem er jeg godt kørende på. Og så lakrids.«

Jeg kunne aldrig drømme om at bruge penge på…

»Gule ærter. Jeg tror, at jeg har sådan et barndomstraume med dem.«

»Jeg ved godt, at de egentlig er gode, for det er jo bælgfrugter, og forleden var det bælgfrugtens dag, og vi skal spise flere af dem, for der er gode proteiner i dem, men lige gule ærter kan jeg altså ikke.«

»Gule ærter ville jeg aldrig købe eller servere for nogen. Aldrig.«

Mit forhold til tilbudsvarer er…

»Jamen, det er faktisk rigtig godt. Jeg har lige downloadet en app, hvor man kan se alle tilbudsaviserne. Men det er jo ret dumt, for det er jo ikke, fordi jeg ligger og kører efter tilbuddene alligevel.«

»Jeg handler jo de samme steder, som jeg plejer, men jeg kan godt lide lige at se, hvad det lige er for nogle tilbud, der er.«

»Min mor er på besøg, og vi har lige snakket om, at vi skal ned og handle, og så tjekkede jeg appen. Men fordi der i denne uge er billigt smør et sted, er det ikke sådan, at jeg skal derud. Det er bare rart at se, hvad der er på tilbud.«

»Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan godt lide at læse tilbudsaviserne. Jeg bruger dem ikke, og jeg kører ikke efter tilbuddene. Jeg tror bare, at jeg har en guilty pleasure ved at læse dem.«

»Når jeg er i supermarkedet, holder jeg øje dog med tilbuddene i supermarkedet, men jeg køber ikke noget, jeg ikke skal bruge. Eller det forsøger jeg at lade være med. Selvom jeg vist alligevel er god til det med: 'den skal jeg nok få brugt på et tidspunkt'.«

Mit favoritsupermarked er…

»Der må jeg simpelthen krybe til korset – og det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at indrømme det – men det er altså Bilka.«

»Det rigtige ville jo være at sige, at jeg savner Irma og alt sådan noget. Men jeg var også en af dem, der elskede at Irma var der, men det var jo ikke dér, jeg gik hen og lavede de store indkøb.«

»Men prøv og hør: du kan få masser af økologi og alt muligt ude i Bilka, og når man er en husstand på fire mennesker, og vi tit har gæster, så er det bare skidesmart, at man kan få det hele der.«

»Jeg er en Bilka-pige. Det er nok lidt en jydeting, og hvis man snakker om jydeting, som jeg har taget til mig, så er det Bilka.«

Til gengæld sætter jeg aldrig mine ben i…

»Det sted findes ikke. Jeg har det ikke sådan, at jeg siger, at jeg aldrig går i Netto eller i 365. Sådan har jeg det ikke med nogen supermarkeder.«

»Hvor jeg handler styres af det praktiske. Af hvad man skal have, og hvor presset man er.«

Det putter jeg i indkøbskurven, hvis det skal være ekstra lækkert…

»Vi kan rigtig godt lide ost. Så ost, en god kompot, nogle gode oliven og kiks. Og så det dér rigtig dejlige glas rødvin til. Eller bobler kan man faktisk også godt drikke til.«

»For os er ost en god hygger.«

Det putter jeg i indkøbskurven, når det skal gå virkelig stærkt…

»Det er simpelthen en tomatsuppe. Det kan både være på karton eller på frost, det er sådan set lige meget.«

»Ungerne elsker tomatsuppe, og de vil bare gerne have tomatsuppe med nogle små suppehorn-pastaer og kødboller i. Og det går hurtigt.«

»Det er nok ikke det sundeste og ikke dér, hvor man tænker: 'hold kæft mand, jeg vinder prisen for årets mor'. Men ungerne elsker det.«

»Og i en presset hverdag er det altså nogle gange fint nok med sådan en færdig tomatsuppe.«

»Man kunne også lave den selv på blenderen, og er sgu nemt, men når de er vant til smagen fra de færdige, så synes de jo, at det er den bedste.«

»Så når man lige er alene, og der skal to børn til sport, så bliver det en god tomatsuppe.«

Fik du læst?