Så ringe er sundhedshjælpen til de svageste ældre

Patienter og medarbejdere i sundheds­væsenet advarer nu om, at indsatsen for syge ældre på plejehjem og i den kommunale hjemme­pleje halter voldsomt. Sygeplejersker er ikke klædt på til at tage sig af de syge ældre, mens læger holder igen med at udskrive patienter, fordi de nødvendige tilbud om pleje ofte ikke er der.

Svage patienter kommer hjem fra sygehuset og skal have medicin via et kateter, som sygeplejersken ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Den demente beboer på plejehjemmet får ikke den mad og den væske, han har brug for, og må igennem endnu en strabadserende indlæggelse på sygehuset.

Med en række eksempler fra virkelig­hedens verden retter patienter, sygeplejersker og læger nu en hård kritik mod sundhedshjælpen til de skrøbeligste ældre i Danmark, som har brug for omfattende støtte fra det offentlige velfærdssystem til at klare tilværelsen, der ofte indbefatter indtil flere alvorlige sygdomme.

Et stort antal kommunale sygeplejersker tilkendegiver, at de mangler de fornødne kompetencer og har behov for et fagligt løft for at kunne varetage plejen af de stadig mere komplekse sygdomstilstande hos ældre på plejehjem og i hjemmeplejen på et forsvarligt niveau.

Samtidig er også landets læger bekymrede for kvaliteten i de kommunale tilbud, som ifølge lægerne er så svingende, at den fører til hyppige genindlæggelser og får læger til at holde igen med at udskrive patienter.

Dét fremgår af to nye undersøgelser fra Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bebuder, at kvaliteten af ældreplejen skal løftes.

Stigende behov for den komplekse pleje

En af landets store patientorganisationer, Alzheimerforeningen, er i oprør over tegnene på svigtende kvalitet i ældreplejen.

»Beboerne på plejehjemmene er i vid udstrækning demente, og mange lider samtidig af andre alvorlige sygdomme. Alligevel får beboerne sandsynligvis den ringeste sundhedsbetjening af alle her i landet. Det er helt urimeligt, og det er tydeligt, at der er brug for generelt at løfte det sundhedsfaglige niveau,« siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Foreningen får henvendelser fra på­rørende til beboere, som ikke får den behandling, lægen ordinerer, og hvor personalet ikke reagerer på ændringer i beboerens tilstand. Der kommer også beretninger om demente beboere, der ikke får den ernæring, de har brug for, fordi personalet mangler tid og forståelse for, at det kan være nødvendigt at følge med i, at svage mennesker rent faktisk indtager mad og væske.

Udmeldingen fra Alzheimerforeningen kommer i forbindelse med, at ni ud af ti kommunale sygeplejersker i en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd oplyser, at de oplever, at ældre har et stigende behov for kompleks sygepleje. 83 procent af de i alt 312 adspurgte sygeplejersker tilkendegiver, at de har et behov for et kompetenceløft inden for blandt andet demens, psykiatri, sårpleje og pleje af døende.

Det rammer også de svage ældre, når kompetencerne ikke er på plads. 40 procent af sygeplejerskerne angiver, at de inden for den seneste måned har haft én eller flere borgere, som er blevet indlagt på hospitalet, selv om indlæggelsen med den rette sygeplejefaglige indsats kunne være undgået.

Behovet for bedre kompetencer får nu Dansk Sygeplejeråd (DSR) til at kræve ændringer af uddannelsen. Sygeplejersker i kommunerne skal i fremtiden have en ­specialuddannelse i kommunal sygepleje, og der skal være kliniske ekspertsygeplejersker, som kan være faglige fyrtårne og håndtere de mest komplekse patienter.

»Mange borgere fejler i dag flere ting samtidig og kommer hjem og skal have en behandling og pleje, som tidligere hørte til i hospitalsregi. De skal f.eks. i dialyse og have medicin intravenøst gennem et venekateter, og det kræver andre observationer og en helt anden viden end tidligere,« siger DSR-formand Grete Christensen.

Bekymrede læger

En Gallup-undersøgelse fra Lægeforeningen med deltagelse af 762 læger sender ligeledes et tydeligt budskab om, at sundhedshjælpen i kommunerne halter.

Otte ud af ti læger på sygehuse og i almen praksis har »ofte« eller »en gang imellem« oplevet, at patienter måtte genindlægges, fordi de ikke havde fået den nødvendige pleje eller rehabilitering i den kommunale pleje. Det bekymrer de læger, der er ansat på syge­husene så meget, at 30 procent af dem ofte vælger at beholde en indlagt patient ekstra tid på afdelingen.

Lægeforeningen sætter derfor spørgsmålstegn ved, om en række kommuner sikrer den nødvendige kvalitet i pleje og rehabilitering til patienter, der bliver henvist fra sygehus eller praktiserende læge.

»Som læge skal man være sikker på, at patienterne i kommunerne får den behandling, som de har brug for, når de udskrives. Undersøgelsen viser, at lægerne ikke oplever, at det er tilfældet i dag. Kommunerne bør i fremtiden kunne redegøre for, hvad de kan tilbyde af pleje og rehabilitering – eksempelvis på en akutplads – efter fælles standarder,« siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Såvel Kommunernes Landsforening (KL) som sundhedsministeren har forståelse for kritikken og opbakning til kravet fra sygeplejerskerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde konstaterer, at »enhver unødvendig indlæggelse er én for meget«. Hun kalder det »tankevækkende«, at flere sygeplejersker oplever, at mange ældre kunne have sluppet for sygehusindlæggelser, hvis de have fået en bedre pleje og behandling.

»Sygeplejerskerne skal være klædt ordentligt på til at kunne pleje og behandle de ældre, der i dag ofte har et større behov for pleje end tidligere. Det gælder derfor både om, at uddannelsen på sygeplejeskolerne giver studerende de rette faglige kompetencer, og at de færdiguddannede sygeplejersker får mulighed for at få et kompetenceløft, hvis de har behov for dette,« siger Sophie Løhde.

Ministeren bebuder også, at der vil være fokus på netop det problem i kommende planer, som skal forbedre indsatsen for demente og medicinske patienter.

»Uanset om ældre bor i eget hjem eller på plejehjem, skal kvaliteten af den sygepleje, de får, være høj,« siger Sophie Løhde.

Lægeordning trækker ud

Et andet kritikpunkt i forhold til indsatsen for syge ældre har været, at flere kommuner oplever, at det kan være svært at få kontakt til ældres praktiserende læge, og at nogle læger holder igen med at komme ud på sygebesøg.

Det har ført til, at der nu er afsat 100 mio. kr. over fire år til at indføre en ordning med faste læger på plejehjemmene, som både skal behandle den enkelte beboer og rådgive personalet om eksempelvis medicinhåndtering.

Meningen er, at 40 procent af plejecentrene skal have en fast tilknyttet læge allerede i år. Forhandlingerne mellem Sundhedsministeriet, kommunerne, regionerne og de praktiserende læger trækker dog ud og beskrives som »meget komplekse«. Det er derfor tvivlsomt, om ordningen kommer i mål i fuldt omfang i år, vurderer kilder.

Såvel kommunerne som Sundheds­ministeriet anser ordningen for at være helt central i bestræbelserne på at forbedre sundhedshjælpen til de ældre – og presser på for at få den realiseret.

»Vi er klar i startblokken. Den ordning vil kunne give rigtigt god merværdi for både borgere og medarbejdere i bestræbelserne på at kunne levere væsentligt mere kvalificeret pleje,« siger formand for KLs social- og sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S).