Midt i en flygtningekrise af historiske dimensioner og rekordmange asylansøgere i Danmark efterlyser Københavns biskop mere medmenneskelighed over for de mange flygtninge.
»Flygtninge er ikke bare brikker, vi kan flytte rundt med. Flygtninge er mennesker.«
Sådan lyder meldingen fra Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, efter et år, hvor rekordmange asylansøgere har fundet vej til Danmark, og hvor politikere er kommet med en lang række forslag til, hvordan Danmark kan forhindre flygtninge i at finde vej hertil. Det skriver Berlingske.
Således arbejder regeringen på at stramme reglerne for opholdstilladelse og familiesammenføring, og fra Dansk Folkeparti har der været forslag om at oprette flygtningelejre i de såkaldte nærområder i for eksempel Afrika. Indtil videre er det i de første ti måneder af 2014 blevet til små 13.000 asylansøgere fra ikke mindst Syrien. Justitsministeriet har tidligere i år ladet forstå, at Danmark kunne ende med at modtage hele 20.000 flygtninge i 2014.
Men ifølge biskoppen er det »mærkeligt at være vidne« til en debat i Danmark, der »mere handler om, hvordan vi kan holde flygtninge væk fra vores land, end hvordan vi kan hjælpe dem«.
Han efterlyser en debat om, hvordan danskerne i almindelighed og politikerne i særdeleshed tager imod og forholder sig til flygtninge.
»Mennesker bliver forfulgt som aldrig før, og vi står over for en flygtningekrise af hidtil uset omfang – ikke bare i Mellemøsten, men også i Afrika. I den sammenhæng kunne jeg godt savne, at vi i vores hjemlige debat viste større imødekommenhed og medmenneskelighed over det, der sker,« siger Peter Skov-Jakobsen.
»Vi er normalt et ansvarligt land. Vi tager imod flygtninge, vi er engageret militært, og det vidner alt sammen om en vilje til at tage et ansvar. I stedet for at slå på, hvor mange vi kan forhindre i at komme hertil, burde vi se på, hvor mange vi kan hjælpe,« siger han.
Peter Skov-Jakobsen taler om det, han kalder »en snigende kynisme«, hvor »vi ser på flygtninge som nogle tal, der bare vil tage noget fra os.«
»Vi taler om, at det er de ressourcestærke, der kommer herop. Det er nok muligt, men det er stadig mennesker på flugt. Nogle sender børn af sted alene. Det kan man tænke meget ondt om, men hvad ville vi andre gøre, hvis det var os, der på den måde stod over for at kunne redde vores børn? Jeg savner en empati for, hvilken ulykke der er overgået de her mennesker, og hvor svært de har det,« siger han.
Spørgsmål: Men 20.000 flygtninge, som Justitsministeriet tidligere i år lod forstå, og hvoraf mange ville kunne se frem til opholdstilladelse?
»Jeg håber, vi kan finde rum til dem. Vi er et rigt land. Vi er et land, hvor det at hjælpe altid har været en central del af kulturen.«
Spørgsmål: Skyder du efter bestemte politiske holdninger?
»Nej, jeg skyder med spredehagl. Det ser ud til, at der på tværs af politik er en holdning om, at der ikke er mange stemmer i flygtninge,« mener biskoppen:
»Jeg siger ikke, at jeg og andre kirkefolk sidder inde med en særlig sandhed eller skal være en samvittighed. Vi har i kirken en historie, der til tider har været ganske uklædelig, men jeg tror nu alligevel, at vi har noget at bidrage med, når det gælder humanitet og medfølelse.«
Peter Skov-Jakobsen henviser i den forbindelse til et nyoprettet netværk af præster, der vil hjælpe flygtningene i asylcentrene. Han henviser også til biskoppen i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, der for nylig satte spørgsmålstegn ved det etisk betimelige i, at regeringen vil forhindre flygtninge fra blandt andet Syrien i at få familiesammenføring det første år, efter at de har fået opholdstilladelse i Danmark.
»Man skiller da ikke mennesker ad. Vi ville da også være sammen med vores familie,« siger han.
Københavns biskop ser en lige linje fra debatten om flygtninge til holdningen til muslimer.
»Vi har lejret os selv ind i en kulturkamp, hvor muslimer bliver lagt for had. Vi går som givet ud fra, at muslimer er ikke-fungerende samfundsborgere, men det passer jo ikke,« siger han.
Spørgsmål: Hvor er den kristne stridsmand?
»Han lever skam i bedste velgående. Han vil hele tiden prøve at overbevise andre om sin tro, men han er også forpligtet til at kunne leve i fred med sine naboer. Er der ikke fred mellem religionerne, er der heller ikke fred i verden. Jeg vil gerne missionere, men jeg vil ikke lægge andre for had,« understreger Peter Skov-Jakobsen.
Med en ph.d. i teologi er Venstre-politikeren Esben Lunde Larsen (V) med egne ord »helt med på«, at kirkefolk som biskoppen i København har »noget at bidrage med« i samfundsdebatten.
Men, understreger Esben Lunde Larsen, »de skal meget nøje afveje, i hvilken rolle de udtaler sig.«
»Uanset, om vi taler om flygtninge eller danskere, så har vi et ansvar for sprogligt at behandle hinanden ordentligt. Vi skal omtale hinanden og tale til hinanden med respekt. Uanset om vi er enige om antallet af asylansøgere,« mener han:
»Vi har en kontant og klar debat om de grupper, der kommer til vores samfund, og den har et fornuftigt leje. Der, hvor jeg kan blive bekymret, er, når det kommer til at handle om religion. Altså at det, at en person er muslim, kommer til at blive det afgørende.«
Spørgsmål: Oplever du det?
»Der kommer nemt til at ske det, at alle muslimer bliver skåret over én kam, og det er altså vigtigt at understrege, at mange muslimer gerne vil det danske samfund. Når man betragter debatten over et længere tidsrum, kan man opleve, at den nuance nogle gange mangler,« siger Esben Lunde Larsen og henviser til, at østarbejdere også er genstand for negativ omtale.
Venstre-politikeren advarer dog også imod biskoppens læsning af samfundsdebatten.
»Har han ret i sin kristendom, når han siger flere flygtninge, og er alle vi, der ønsker grænser, så ikke kristne? Har han mere ret i forhold til evangelierne end os andre? Det er jo det problemfelt, biskopper og præster risikerer at komme ind i, hver gang de lufter deres holdninger gennem deres embeder,« mener Esben Lunde Larsen.
Ifølge formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, er der »grund til at råbe vagt i gevær« i flygtningedebatten.
»Hvis man overhovedet kan tale om den kristne fortælling i dag, så mener jeg, at vi er ved at være lige lovlig kyniske i måden, vi forholder os til flygtninge. Der er en lang kristen tradition for at hjælpe enken, den faderløse og flygtningen,« siger hun.
Inge Lise Pedersen afviser, at biskopper, præster og kirkefolk nødvendigvis politiserer, hvis de ytrer sig i den offentlige debat.
»Sjovt nok er det altid dem, der ikke er enige med det, som bliver sagt, som taler om politisering,« siger hun:
»Det ville da være en forringelse af den offentlige debat, hvis biskopper og andre skulle være formummede og anonyme i debatten. De har da noget at bidrage med, og det har de jo netop som følge af deres baggrund.«
Berlingske Research har foretaget en rundspørge, som er distribueret til 1.034 præster, hvoraf de 284 har svaret. Af disse svarer 60 procent, at de er »meget enige« (33,1 procent) eller »overvejende enige« (27,1 procent) i, at regeringen og oppositionen i dag er for hårde i deres retorik omkring flygtninge.
Det ser samfundsdebattør og sognepræst Sørine Gotfredsen blandt andet som udtryk for, at mange præster mener, at »ord er med til at forme vores syn på hinanden«.
»Man kan lægge dét i det, at præster har det med at se sig selv som nogle, der altid skal repræsentere humanisme og mildhed. Men man kan også lægge dét i det, at de rent faktisk mener, at ord betyder noget – at bliver tonen hårdere, bliver vores sind også hårdere,« forklarer hun.
Sørine Gotfredsen mener, at præster og andre kirkefolk bør deltage i samfundsdebatten, fordi de har »en ret god forudsætning for at blande sig i den.«
»Vi sidder jo netop hver dag og bakser med moral og store spørgsmål. Det springende punkt er, om man meget håndfast roder evangeliet ind i sine politiske udsagn. Man kan ikke bruge begrebet næstekærlig som et argument i debatten for at skulle tage imod flere asylansøgere, for så løfter man kristendommen op til en slags manual for en bestemt samfundsform.«
