'Ben’ og vellønnede poster fører til overraskende bredt samarbejde i København,' og 'Derfor gav Frank Jensen en tidlig onsdag morgen flere magtfulde og velbetalte poster til en DFer.' Sådan lød nogle af overskrifterne i Information og Berlingske ovenpå konstitueringen i København efter kommunalvalget, hvor Dansk Folkepartis kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen måtte vinke farvel til sin borgmesterpost for at se den overtaget af Niko Grünfeld fra Alternativet, der stormede ind på Rådhuset.

Men for at undgå ballade tildelte overborgmester i København Frank Jensen (S) ifølge de to medier Carl Christian Ebbesen en række lukrative ben for at undgå, at han truede det røde flertal i København. Han blev simpelthen kaldt ind på overborgmesterens kontor sent på natten for at modtage et tilbud, så han kunne være med i konstitueringen for at gøre den stærkere, selvom han ikke fik en borgmesterpost. Det har han selv udtalt til Berlingske.

Frank Jensen betalte DF’eren i benhård valuta med den vigtige post som 2. næstformand i Borgerrepræsentationen og en bestyrelsespost i By og Havn samt en række andre poster, der giver vederlag på flere hundredetusinde kroner – nogle af dem gav Ebbesen videre til en tredjepart. Men pointen er, at disse ben bliver brugt flittigt i det kommunalpolitiske til at betale sig til ro og magt i stedet for, at man får en post, fordi man vil indflydelsen og er kompetent til at varetage opgaven.

Det gør det kommunalpolitiske system dybt uigennemskueligt og indviklet. Måske er problemet, at lønnen til kommunalpolitikerne er så ringe, at de vælter over hinanden for at rage ben til sig, når konstitueringen går i gang. I de mindste kommuner tjener kommunalpolitikerne kun 86.122 kroner om året og i København 120.570. Hvis vi satte lønne op og droppede alle de ben, så ville politikerne for det første blive lønnet efter fortjeneste for et mere og mere krævende hverv, der optager mange aftener i kalenderen, og vi ville komme af med alle de ben, der forplumrer kommunalpolitik.