14.000 B.T.-læsere har stemt på den dommerkandidat, de helst så afsløret i dag som den tredje dommer i X Factor. Og det er ikke favoritten.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Musikproduceren Cutfather er ifølge bookmakere og bt.dks erfaringer favorit til den eftertragtede stilling som den tredje X Factor-dommer, der bliver afsløret i dag, men det er ikke med seernes støtte.

Kun 3 % af bt.dks læsere vil have Carsten Soulshocks gamle samarbejdspartner i dommerstolen i talentprogrammet, der ruller hen over skærmene i 2011.

I en afstemning på bt.dk har 13.897 læsere indtil videre svaret på, hvem de gerne ville have som den tredje talentdommer.Pernille Rosendahl og Thomas Blachman har allerede bekræftet deres deltagelse i DRs X Factor. Der er dog stadig usikkerhed om den sidste plads. Det bliver først afsløret fredag kl. 12.00

Vi vil helst have Remee

X Factor-veteranen Remee topper listen med 40 % af læsernes stemmer - efterfulgt af sangerinden Medina, der har 19 % af stemmerne og Soulshock med 14 %.

B.T.s X Factor-eksperter dømmer dog alle tre mere eller mindre ude af ligningen pga. forhandlingsproblemer og klokkeklare nej'er. Soulschock er allerede definitivt ude.

Mere interessant ser det ud med gulddrengen og producer Thomas Troelsen. Selvom hans stemmeandel er på magre 11 % i læserafstemningen, så vurderes af han B.T. til at have de bedste chancer for at komme i dommersædet af B.T - udover Cutfather der vurderes som favorit.

Troelsens styrker ligger i kraft sit venskab med Blachman, og fordi han har haft samtaler med produktionsselskabet Blu og DR.

Isam B er bundskrabende joker

Bundskraberne i afstemningen - ud over Cutfather - er Isam B fra Outlandish og SOAP-klenodiet, Saseline. De har henholdsvis scoret 6 og 5 %. I B.T.s vurdering ligger Isam B dog godt - især i kraft af sin oplagte rolle som forbillede for showets nydanske seere.

- DF'eren Ole Hyldtoft fra DRs bestyrelse bliver ikke nødvendigvis begejstret, lyder dommen dog fra B.T.s observatører.

Og nok heller ikke B.T.'s læsere, fremgår det.

Bookmakerne har stoppet spillet på Cutfather, så man ikke spille på ham længere som mulig kandidat.

Den tredje og sidste dommer i "X Factor" i 2011 bliver afsløret af DR kl. 12 i dag. Følg med her på bt.dk, hvor vi er med, når sløret bliver løftet.