Med billeder af oversvømmelser, store bølger og kraftige vinde, kan man undre sig over, at det nuværende vejr ikke har fået et navn.
Det er i hvert fald et spørgsmål, som B.T.s læsere flere gange stiller i livebloggen, som du kan læse her.
Ole Kristensen, der er enhedsleder ved DMI, har svaret på spørgsmålet.
»I Danmark navngiver vi kun storme, og før man kan kalde det en storm, skal vindhastigheden i gennemsnit være 24,5 meter i sekundet, og det skal være inde over landområdet i Danmark,« siger han.
Det, vi oplever lige nu, er nemlig ikke en storm, men en 'stormende kuling'. Det er såkaldt kategori 1-vejr, hvorfor man altså sender et varsel ud, selvom det ikke er en storm.
Ifølge vagthavende meteorolog ved DMI Mette Zhang, kan vandstanden nogle steder stige med over to meter.
»Vi forventer, at vandstanden i den sydlige del af Lillebælt kulminerer natten til lørdag og kommer op mellem 180 og 220 cm over normal vandstand.«
»I det sydfynske øhav forventes vandstand mellem 170 og 200 cm over normal vandstand, mens Lolland-Falsters sydkyst og området omkring Køge Bugt kan forvente en vandstand på 140 til 180 cm over normal vandstand,« siger hun fredag morgen.
Vejrsystemet er dog faktisk navngivet, bare ikke i Danmark. I både Portugal og Storbritannien har man navngivet vejret.
»De har valgt at navngive vejret, da de også har andre kriterier. De har for eksempel kriterier for en vis mængde nedbør, som gør, at man vælger at navngive vejret,« siger Ole Kristensen.
Han fortæller videre, at navngivningen af storme kan være en stor hjælp, når man skal referere til tidligere storme.
