Det lyder som dit livs værste mareridt, men for Fagilyu Mukhametzyanov blev det virkelighed, da hun slog øjnene op og opdagede, at hun lå i en kiste til sin egen begravelse.

Rundt om hende stod familie og venner samlet for at tage afsked med den kun 49-årige kvinde, som de troede var død af et hjerteanfald.

Og den yderst ubehagelige situation var mere end kvinden kunne klare. Hun skreg af chok og fik et nyt hjerteanfald, fortæller hendes rystede mand Fagili Mukhametzyanov.

LÆS OGSÅ: Baby vågnede op i kølrum på lighus: Nu er hun død

LÆS OGSÅ: Liget "vågnede op" inden begravelse

- Hendes øjne flakkede og vi bragte hende tilbage til sygehuset, men hun overlevede kun 12 minutter på intensivafdelingen, før hun døde igen – denne gang for alvor, forklarer enkemanden til Daily Mail.

Han er rasende på lægerne, som erklærede hans kone for død, selv om hun i første omgang ikke var det.

- Jeg er meget vred og vil have svar. De kunne have reddet hende, siger Fagili Mukhametzyanov.