En israelsk baby vågnede op efter at være blevet lagt i kølerum, men døde senere efter den hårde medfart
Den lille baby blev afskrevet som dødført efter israelske Faiza Majdub havde født hende. Pigen blev født i 23. uge og vejede blot 600 gr. Lægerne fandt det slet ikke sandsynligt, at hun var i live.
Babyliget blev lagt i kølerummet på hospitalets lighus for senere at blive gjort klar til begravelse. De unge forældre var sønderknuste, og moren insisterede på at se sin baby en sidste gang.
- Da jeg kom op til lighuset for at hente min kone var kroppen pakket ind. Min kone fik et indfald og bad om at måtte se hende. I starten forsøgte jeg at tale hende fra det for, at det ikke skulle knuse hendes hjerte, men jeg gav efter til sidst. Da så hun, at pigen rørte på sig, beretter faren Ali Majdub til den israelske avis Haaretz.
I hast blev hun overført til intensivafdelingen på hospitalet, hvor de chokerede læger ved selvsyn kunne konstatere, at babyen var i live. Hvis ikke barnets mor havde bedt om at se hende en sidste gang kunne babyen let være blevet levende begravet.
Lægerne advarede dog forældrene om ikke at have for store forhåbninger til, at barnet kunnet overleve fordi det var født så tidligt.
- Vi har oplevet et mirakel og håber på at opleve endnu et, sagde Ali Majdub mandag aften til lokale medier.
Knap et døgn senere holdt babyen dog op med at trække vejret, mens hun lå i sin mors arme og denne gang var der ingen tvivl. Forældrene giver det israelske hospital en stor del af skylden.
- Efter min mening har de været alt for skødesløse, når de så hurtigt konstaterer, at min datter er død. Det er da underligt, hvordan et så lille barn vender tilbage til livet helt af sig selv, siger den oprørte far.
Hospitalet har orientereret de israelske sundhedsmyndigheder og lader det være op til dem at afgøre om sagen skal undersøges nærmere.
Baby vågnede op i kølerum på lighus: Nu er hun død

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet