Der har floreret rygter om brud mellem kendispar – nu deler Irina Olsen nyt.
På Instagram fortæller realitypersonligheden og influenceren nemlig, at hun står midt i en livskrise.
Men hun deler ikke nyt om forholdet til sin mand, dj og musikproducer Morten 'Faustix ' Olsen, derimod er det en ny virksomhed, hun lancerer.
I et opslag skriver hun, at "Glam by Irina" nu er i luften – en hjemmeside, der sælger stylingværktøj til håret.
I en Instagram-story i forbindelse med lanceringen åbner hun op om den svære periode.
»Det er aldrig nemt at lancere noget, når man står midt i livskriser,« skriver Irina Olsen i en story, men uddyber ikke videre om, hvad der har forårsaget krisen.
Det kommer uger efter, at SE Og HØR skrev, at der var stor mystik om, hvorvidt Irina Olsen og Morten Olsen var gået fra hinanden.
Parret har to børn sammen. Ingen af dem har officielt bekræftet et brud – men Irina Olsen følger ikke Faustix på Instagram.
For nylig blev Irina Olsen offentliggjort som deltager i et nyt realityprogram. LÆS MERE HER.