Bornholms Politi efterlyser lige nu en 16-18-årig ung mand efter et indbrud.

Indbruddet skulle være sket tirsdag formiddag.

Ifølge anmeldelsen fra 11.29 var en kvinde kommet hjem til villaen på Kanegårdsvej i Rønne, hvor en ung - overrasket - mand var ved at forlade huset med flere af beboerens ejendele.

Han smed tingene og flygtede.

Nu efterlyser Bornholms Politi ham og beskriver ham som 'meget spinkel og iført sort hættetrøje, joggingbukser, samt mørske sko med en tynd, hvid sål'.

Politikredsen vil gerne i kontakt med manden, så hvis du ved noget, beder politiet dig kontakte dem.

Det foregår på telefon 114.