Der er mere fart på det danske boligmarked, end Nationalbanken i første omgang havde spået.
Det står klart, efter en dugfrisk prognose fra Nationalbanken er landet onsdag morgen.
Holder prognosen stik, kan de danske boligejere lune sig ved tanken om, at deres friværdi kommer til at stige de næste tre år.
Mere nøjagtigt venter Nationalbanken, at priserne på enfamiliehuse på landsplan vil stige 5,4 pct. i år. For præcis et halvt år siden, da Nationalbanken udgav sin seneste prognose, lød det, at boligpriserne ville vokse med 3,5 pct. i år.
Skal man tro prognosen, vil et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, der ved udgangen af december 2024 ifølge Boligsiden kostede 2.471.000 kr., 2.604.000 kr. ved udgangen af året.
Det svarer til en gevinst i friværdien på 133.000 kr. i år.
Også næste år er der boligprisstigninger i vente, vurderer Nationalbanken.
Her spås priserne at vokse 3,6 pct. for huse, og her vil samme gennemsnitlige hus ved udgangen af året koste 2.698.000 kr.
Samme hus vil så ifølge prognosen koste 2.787.000 kr. i 2027, hvor Nationalbanken venter, at boligpriserne vil stige 3,3 pct.
Dermed har boligejeren af et gennemsnitligt hus kunnet se sin friværdi vokse med 316.000 kr. på tre år alene som følge af prisudviklingen.
»Danske boligejere får polstret deres friværdier ganske betragteligt i perioden 2025-2027, hvis Nationalbankens prognose holder stik. Det vidner om, at danske økonomi er bomstærk, og grundlæggende er det godt og sundt for økonomien, at boligmarkedet er stærkt,« siger Euroinvestors boligredaktør, Thomas Ambrosius, og tilføjer:
»Men man skal være opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal. I virkeligheden er det lidt skævt at tale om boligmarkedet i bestemt form i Danmark. For der er ikke ét boligmarked i Danmark, men mange markeder med vidt forskellige prisudviklinger.«
De markante prisstigninger på den københavnske boligmarked er ikke gået Nationalbankens næse forbi, men selvom priserne på kort tid er steget markant, så konkluderer banken, at køberne i dag ikke sætter sig dyrere end for to år siden.
Det afspejler den faktiske boligbyrde for København, der viser, hvor stor en andel af den enkelte boligkøbers indkomst, der går til boliglån og boligskatter.
»Den faktiske boligbyrde har været omtrent uændret de seneste to år trods de høje prisstigninger, hvilket skyldes faldende renter og højere indkomster,« skriver Nationalbanken.
Boligredaktøren hæfter sig også ved, at boligbyrden i København ikke er vokset de seneste to år trods de voldsomme prisstigninger, er i august i år sendt prisen på en gennemsnitlig treværelseslejlighed på 80 kvadratmeter op i 5.147.000 kroner. I august 2025 kostede den samme lejlighed 4.315.000 kroner.
Det har fået Nationalbanken til at hejse et advarselsflag i forhold til prisudviklingen i netop København, for de voldsomme prisstigninger i hovedstaden kan være forbundet med risici.
Bliver prisudviklingen i hovedstaden herhjemme forventningsdrevet - altså at man køber en bolig med forventningen om, at højere priser i fremtiden giver prisstigninger i dag, kan det sprede sig til andre dele af landet i stil med årene op til finanskrisen.
Det kan føre 'en efterfølgende priskorrektion på boligmarkedet og derigennem en afdæmpning af økonomien,' skriver Nationalbanken i sin prognose.
