Der er dårligt nyt for dem, der kan lide at bade i den populære badesø Gjessø uden for Silkeborg.
Om vandkvaliteten lyder det således sådan her i en rapport fra kommunens Teknik- og Miljøafdeling:
»Tilstanden i søen vurderes derfor at blive værre og værre.«
Det skyldes »massive og længerevarende opblomstringer af blågrønalger«, hvor omfanget således er steget i de seneste år.
- I 2022 blev badning derfor frarådet i cirka to uger.
- I 2023 blev badning frarådet i cirka tre uger.
- I 2024 og 2025 blev badning hvert år frarådet i cirka fire uger.
Det lyder også, at søen siden 2017 har været »i en bekymrende udvikling«.
TV 2 Østjylland har også omtalt sagen, og problemerne er noget, som Silkeborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg i næste uge skal se nærmere på.
Der har i år også været tilfælde af blågrønalger i to andre søer i kommunen: I Silkeborg Langsø og i Lyngsø.
Generelt set betragtes badevandskvaliteten ved de kommunale badesteder dog som værende »rigtig god«.