En brand i en lounge i nat har skabt store problemer torsdag i lufthavnen Stansted ved London.
Branden har nemlig medført, at sikkerhedskontrollen ikke kunne bruges onsdag morgen.
Derfor er fly fløjet af sted uden passagerer, og ifølge Independent påvirker det lige nu titusindvis af passagerer.
Branden tog fat 03.30 i nat og blev hurtigt stoppet af brandvæsnet. Men på grund af røg blev passagerer rykket ud i terminalen før sikkerhedskontrol.
'Passagerer er nu blevet rykket til indgangshallen af terminalen, og sikkerhedskontrollen er midlertidigt lukket,' oplyste lufthavnen ifølge mediet.
Nu skulle der dog være åbnet igen - men en lang række fly fra blandt andet Ryanair og Jet2 lettede uden passagerer, der nu skal ombookes.