Læge Trine Rønnov blev stressbehandler, fordi hun selv fik stress. Hun fortæller dig her, hvad stress egentlig er, hvordan du genkender det, og hvorfor det er så livsvigtigt, at du ikke prøver at løbe fra det.Trine Rønnov er lægen, som blev stressbehandler, som står bag Stresslæge.dk. Fordi hun selv har prøvet at gå ned med stress-flaget.Så hun ved på alle måder, hvad hun taler om, når hun fortæller dig, hvad stress egentlig er. Hvordan du kan genkende det. Og hvorfor det ikke nytter noget at tro, at du kan løbe fra det.Få hendes svar på de spørgsmål, der måske kan sætte noget på plads for dig?Hvad er stress egentlig – rent lægefagligt?'Stress er en fysiologisk tilstand, hvor kroppens alarmsystem bliver aktiveret. Når vi bliver udsat for pres eller trusler, producerer vi stresshormoner som adrena lin og kortisol.«»På kort sigt er det smart, fordi det gør os klar til at handle. Men hvis systemet bliver ved med at være aktiveret, så nedbryder det krop og hjerne.«»Langvarig stress påvirker vores søvn, vores immunforsvar, vores hukommelse og vores hormonbalance. Det kan sætte sig som hovedpine, muskelspændinger, maveproblemer, hjertebanken – eller som en følelse af at være helt flad og overvældet.«»Stress har i dag ikke sin egen diagnose, men jeg ville gerne have, at vi kunne kalde det stressbetinget sygdom, når kroppen reagerer på at have langvarig stress.«»Stress er nemlig ikke blot en psykisk belastning, men også en alvorlig fysisk belastning, der blandt andet kan komme til udtryk ved forhøjet blodtryk, eller ved at hjernen reagerer med kognitive udfald som besvær med at huske eller finde de rigtige ord.«»Langvarig stress kan skade både hjerne, hjerte, kredsløb og immunforsvar. Det er ikke bare noget, du skal tage dig sammen for at komme over. Det er noget, du kan dø af, hvis du ikke kommer i behandling,« siger læge og stressbehandler Trine Rønnov.{embedded type='node/facts' id='2343361'}Hvordan skelner jeg mellem stress, jeg bliver syg af, og travlhed?»Travlhed går over, når du holder fri. Stress forsvinder ikke, fordi det bliver weekend. Du ligger søvnløs, du vågner med hjertebanken, du føler dig aldrig rigtigt restitueret.«»Og vigtigst: Når du er stresset, fungerer du ikke længere normalt. Du laver fejl, glemmer ting, bliver irritabel. Det er kroppen og hjernen, der siger stop,« slår Trine Rønnov fast.LÆS OGSÅ: Jeg passer på mig selv med fire faste ritualer i løbet af dagenHvad er de typiske symptomer på stress?»Der er mange. Nogle af de mest almindelige er«:Søvnbesvær og uro i kroppenDårlig hukommelse og koncentrationsbesværKort lunte og grådlabilitetMaveproblemer og/eller trykken for brystetOverfølsomhed eller særlig sensitivitet over for lyd og lysFølelse af at være ude af sig selv eller følelsesløs»Mange oplever også, at de ikke kan træffe beslutninger – eller glemmer, hvad de lige selv har sagt. Og så kommer skammen: Er det bare mig, der ikke kan finde ud af det?«Hvad siger tallene om stress?»Vi har en stress-epidemi i Danmark.«»Ifølge Stressforeningen oplever hver fjerde dansker symptomer på alvorlig stress i løbet af livet. Og Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 500.000 danskere er påvirket af stress i varierende grad.«»Men i og med at stress ikke har sin egen diagnose, tror jeg, der er et endnu større mørketal.«»Særligt kvinder mellem 40 år og 60 år er i risikozonen. Det er dem, jeg ser flest af. Dygtige, loyale kvinder, som har overhørt deres egne behov i alt for lang tid,« siger Trine Rønnov.LÆS OGSÅ: Jeg fik stress med 117 kilometer i timenHvorfor tror du, at mange ikke reagerer på, at de er føler sig stressede?»Fordi det sniger sig ind. Mange oplever det ikke som et chok fra det ene øjeblik til det andet, men som et fald i overskud, træthed, hjertebanken og søvnbesvær. Og så er der stadig en forestilling om, at stress er noget, man kan tænke sig ud af.«»Du skal bare tage dig sammen’ ... den sætning har jeg hørt så mange gange fra mine patienter. Men det er fuldstændigt misforstået. Når du er alvorligt stressramt, er du ude af stand til at tage dig sammen. Du kan ikke. Hjernen virker ikke, som den skal.«Er der forskel på arbejdsrelateret stress og stress i privatlivet?»Ja og nej. Fysiologisk set er det det samme – kroppen reagerer på pres. Men det kan være forskelligt, hvordan vi oplever det.«»Arbejdslivet kan give en klar overbelastning. Hvis du føler dig kontrolleret, uretfærdigt behandlet eller ikke har indflydelse. Privatlivet kan ramle, hvis man har syge børn, ægtefælle-problemer, eller man selv stiller umenneskelige krav til sig selv.«»Men ofte hænger det hele sammen. Mange kvinder i 40'erne og 50'erne er top engagerede på jobbet og primus motor derhjemme – og så vælter læsset, når der ikke er pauser.«Du har selv haft stress. Hvad lærte du?»At jeg ikke er superkvinde. Og at kroppen ikke lyver. Jeg fik selv stress, mens jeg arbejdede i min egen lægepraksis.«»Jeg elskede mit arbejde, men var konstant under pres. Jeg begyndte at få ondt i kroppen, kunne ikke sove og mistede overblikket. Til sidst måtte jeg sygemelde mig.«»Det var skamfuldt, men også en øjenåbner. I dag bruger jeg min erfaring i mit arbejde. Jeg ved, hvordan det føles. Og jeg ved, at man kan komme tilbage, men det kræver tid, støtte og en ærlig erkendelse,« fortæller Trine Rønnov.Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er ramt af stress?»Først og fremmest: Stop op. Du kan ikke blive rask, mens du fortsætter med at være i det, der gør dig syg.«»Og så skal du have hjælp – til at forstå, hvad der sker, og til at finde en vej ud. Det er ikke så svært at få folk ud af stress. Det svære er at holde dem ude af stress på sigt.«»Mange falder tilbage, fordi de stadig tror, at de skal præstere for at være gode nok. Lavt selvværd er en kæmpe risikofaktor – og det skal man arbejde med, hvis man vil hele.«Kan jeg komme helt ud af stress?»Ja, men det tager tid. Hvis du bliver ramt af alvorlig stress, er det ikke nok med en ferie og lidt yoga. Du skal genopbygge dig selv. Lære at sætte grænser, forstå dine mønstre og måske lave grundlæggende ændringer i dit arbejdsliv eller relationer.«»Det er en proces, men mange oplever faktisk, at de får et bedre og mindre kompliceret liv bagefter. Et liv med mere mening og mindre autopilot.«Kan jeg forebygge stress?»Ja. Det kræver opmærksomhed og ærlighed. For mange går og mærker symptomer i månedsvis, men skubber det væk.«»Du kan forebygge stress ved at lære dine signaler at kende, holde pauser, prioritere søvn og sige nej, når det bliver for meget. Det handler om at tage sig selv alvorligt – også når man 'bare er lidt presset'.«Hvad ville du ønske, flere forstod om stress?»At stress ikke er en svaghed. Det er et alarmsignal. Og at du ikke er alene – og ikke skal klare det alene.«»Alt for mange af de kvinder, jeg møder, er vanvittig gode til at få tingene gjort, tage ansvar, sørge for den gode stemning og altid give en ekstra hånd med.«»Men de gør det uden at lytte til sig selv og kommer til at overskride egne grænser igen og igen, inden de rammer muren.«»Vi har brug for et samfund, hvor det ikke er en præstation at kunne tåle alt. Hvor det faktisk er stærkt at sige: 'Jeg har brug for hjælp,'« slutter Trine Rønnov.{embedded type='node/custom_code_html' id='2343360'}