Hos Skat får man lige nu mange henvendelser om falske mails og SMS'er, der giver sig ud fra at komme fra Skat.
Der er dog tale om falske beskeder, der forsøger at franarre oplysninger.
Det fremgår af Skats hjemmeside.
»Undlad at klikke på links og dele oplysninger, før du har sikret dig, at vi reelt er afsenderen,« lyder det.
I forbindelse med advarslen har Skat delt en vejledning til, hvad man som borger skal være opmærksom på.
Af vejledningen fremgår det blandt andet, at Skat aldrig vil bede om personoplysninger eller oplysninger om bankkonto eller betalingskort i e-mails.
Du kan læse Skats fulde guide ved at følge linket her.