I årevis dækkede Mette Cornelius nogle af de største sportsbegivenheder.
Men sidste år fik det en brat ende, da tv-værten pludselig blev fyret efter 10 år hos Discovery.
Siden da har man ikke set ret meget til hende i rollen som tv-vært og reporter.
Men det bliver der meget snart lavet om på. For næste år rejser hun nemlig til Italien for at dække vinter-OL, fortæller hun til B.T.
»Jeg rejser derned som freelancer til februar. Så sportsverdenen har jeg ikke lagt fra mig. Jeg arbejder bare anderledes med den end før,« lyder det fra den tidligere Discovery-profil.
Mette Cornelius og hendes mand, Jes Mortensen, besluttede sidste år at gå selvstændige og starte kommunikationsvirksomheden Human Touch Media.
Og netop derfor har hun stadig haft en fod inden for i tv- og sportsbranchen.
»Jeg har stadig med min gamle branche at gøre. Sidste år lavede jeg blandt andet en minidokumentar om Michael Mørkøv (Danmarks cykellandstræner, red.). Så jeg kan også stadig lave tv fra vores eget firma, og det håber jeg bestemt, at jeg bliver ved med at få muligheder for.«
»Jeg laver også skærmtræning af værter. Så jeg bruger stadig mine evner inden for den verden. Jeg har bare ikke nogle planer om, at jeg skal ind og fastansættes et sted. Vi har faktisk en nemmere og mere fleksibel hverdag nu,« lyder det videre.
Både Mette Cornelius og hendes mand endte med at blive fyret inden for få måneder sidste år. Noget, der vendte op og ned på hele familiens situation.
Det kan du læse mere om LIGE HER.