Politiet er tirsdag aften massivt til stede på Bjerregaards Allé i Odense.
En mand er nemlig blevet stukket med en kniv og efterfølgende hastet til hospitalet.
Det skriver TV 2 Fyn.
»Vi kom hurtigt til stedet, hvor vi fandt en mand, der er blevet stukket med kniv. Han er blevet kørt på Odense Universitetshospital til behandling. Vi kender ikke hans tilstand endnu,« siger indsatsleder ved Fyns Politi, Thomas Jasper, til mediet.
Politiet fik meldingen klokken 20.46.
Gerningsmanden er stadig på fri fod.