Må man slå på svenskere? Der går rygter om, at en gammel lov, som tillader vold mod vores naboer, svenskerne, stadig gælder.
En læser har skrevet ind til videnskabsmediet Videnskab.dk med et kuriøst spørgsmål. Han vil gerne vide, om det er sandt, at der findes en gammel lov, der stadig gælder, som betyder, at vi i særlige tilfælde må banke svenskerne gule og blå med en pind, skriver Videnskab.dk.Engang var svenskerne nemlig så frække, at de besatte vores land ved at gå over isen, da det var vinter. Det hele endte med Roskildefreden samme år nemlig i 1658, hvor Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge.
Professor i offentlig ret på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen griner, da han hører læserspørgsmålet, og derefter begynder han at forklare:
- Man kan ikke helt afvise, at der kan ligge gamle love, der bliver ved med at gælde, selvom de ingen rolle spiller, siger juraprofessoren og fortsætter: »Så længe ingen afskaffer den, så gælder den stadig. I Danske Lov findes der nogle eksempler på nogle regler, som stadig gælder.
Læs også på Videnskab.dk: Forskere tvivler: Er den danske grundlov god nok?
Tre eksempler på regler som er skrevet ned i Danske Lov, eller som man udleder af Danske Lov:
Culpareglen – en grundregel i jura om, hvornår man har handlet forsætligt eller uagtsomt og dermed kan drages til ansvar. Man er dog kun skyldig, hvis man har handlet med vilje og med viden om, hvad handlingen indebar, eller hvis man burde have vidst, hvad handlingen ville indebære. Culpareglen gælder kun under forhold, som ikke er omfattet af en kontrakt. Reglen er ikke skrevet ned noget sted, men den er blevet til en regel, fordi den i lang tid har været brugt i dansk retspraksis og således er blevet til en såkaldt ’retssædvane’. Derudover udleder juristerne den af den følgende regel om arbejdsgivers erstatningsansvar.
Arbejdsgivers erstatningsansvar – reglen om, hvornår en arbejdsgiver er ansvarlig for skader, som hans arbejdstagere har forvoldt.
Stjålet gods skal leveres tilbage til den oprindelige ejer, selvom den nuværende ejermand ikke har haft viden om, at tingene engang er blevet stjålet. Kan der så ligge en gammel glemt regel, som man kan bruge i retssag? »Det kommer jo meget an på den konkrete situation, siger juraprofessoren.
Okay - så hvis jeg nu en kold vinter går ud og slår en svensker med en pind, og der ligger en gammel lov, der siger, at det må jeg gerne. Kan jeg så bare hive den frem og gå fri fra straf?
- Nu vil man jo nok sige, at der er kommet nye love, som har sat den ud af kraft. For eksempel den almindelige straffelov, som jo altså ikke tillader, at man går rundt og tæsker andre mennesker,« svarer Jørgen Albæk.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er svenskere så feministiske?
Det er nemlig sådan, at en lov afgår ved døden, når der vedtages en ny lov, som omhandler det samme. Og det er som regel, sådan love udgår. Problemet opstår, når en ny lov ikke helt dækker alt det, der stod i den gamle lov, og når der er flere love, som gælder det samme område, hvilket er et klassisk problem for juristerne, forklarer Jørgen Albæk Jensen.
Han fortæller, at der er rigtig mange love i Danmark, og at man derfor ikke altid får ryddet op i gamle love, når man vedtager nye, på trods af skiftende regeringers løfter om, at der skal gøres noget ved uoverskueligheden i regelmængden.
Læs også på Videnskab.dk: Danskerne taler hurtigere end svenskerne
Derudover er der i juraen en regel om, at en lov kan blive så støvet, at den bliver ugyldig. Det hedder i jurasproget, at den er død ved desvetudo – altså lang tids ikke brug.
Reglen er dog noget vanskelig at have med at gøre, siger Jørgen Albæk Jensen:
- Et af problemerne i denne forbindelse er, hvor længe man skal vente, før man kan sige, at loven er bortfaldet ved ikke brug. For eksempel mente mange i en periode, at reglerne om rigsret i grundloven reelt var sat ud af kraft, da de ikke var blevet anvendt siden 1910 – men pludselig dukkede Tamilsagen op og førte til rigsretssagen mod Ninn-Hansen i 1992-94.
Man skal altså være særdeles forsigtig med at proklamere, at en regel er bortfaldet ved desvetudo.
Læs også på Videnskab.dk: Svenskere er mere indvandrerfjendske end danskere
Den juridiske videnskab fortæller os altså, at vi sandsynligvis ikke har licens til at slå på svenskerne, selvom en gammel mærkelig lov skulle have givet os lov til det i særlige situationer. Enten har loven nemlig ligget ubrugt hen for længe, eller også har straffeloven erstattet den. Men vi mangler stadig svar på det grundlæggende: Er det en lov, som har eksisteret?
Det afviser professor i historie Gunner Lind fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet.
- Det har jeg aldrig hørt om, og det lyder rent ud sagt som en absurd lov, siger professoren, som er ekspert i svenskekrigene.
Han forklarer, at nok tænkte man anderledes i gamle dage, men Danmark var trods alt en retsstat, hvor man ikke bare lige kunne slå dem, man havde lyst til. Derudover var der en kolossal trafik over Øresund på grund af handelen, så i Helsingør det vrimlede med svenskere, som man gerne ville være gode venner med, fordi man handlede med dem. Derfor ville det være lidt underligt, hvis man måtte gå rundt og slå dem med en pind.
Til gengæld fik Roskildefreden masser af andre konsekvenser i Danmark.
Læs også på Videnskab.dk: Danskerne har stjålet julen fra Tyskland og Sverige
Roskildefreden indebar blandt andet, at:
- Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen og Trondheim Len samt øen Hven og Bornholm til Sverige
- Svenskerne fik garanteret fri gennemsejling i Øresund • Den forræderidømte Corfitz Ulfeldt fik sine tidligere besiddelser tilbage
- Danmark skulle huse de svenske besættelsesstyrker frem til sommeren
Fredstraktaten er blevet kaldt den hårdeste i Danmarkshistorien, og den udløste blandt andet en regulær revolution, som knuste adelens magt og førte til indførelsen af enevælden i 1660.
Læs også på Videnskab.dk: Uretfærdigt, at loven smadrer Fodboldtossens liv
Rigsarkivet afviser at have den gamle lov liggende. På Rigsarkivet gemmer de alle landets historiske love og dokumenter, og her bliver vores banke-svenskere-lov også pure afvist.
- Jeg har aldrig hørt om, at der skulle eksistere en sådan lov,« siger seniorforsker og arkivar Erik Gøbel. Han tilføjer:
- Men jeg kan google mig frem til, at det er en historie, der florerer på nettet.« Og der må vi så spørgsmålet om loven ligge. Men vi kan berolige eventuelle svenske læsere med, at hvis loven mod alt sandsynlighed skulle ligge og samle støv et sted, så er den for længst blevet overhalet af en mere tidssvarende lovgivning.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Her er vinderne af Årets Danske Forskningsresultat 2012
Gangnam Style: Derfor griner de i Sydkorea
21. december 2012: Jorden går under - igen, igen
