Til orgeltonerne af »Musens sang« blev Bodil Kjers smukt pyntede kiste i går båret ud i den bidende kulde efter en bevæget afsked i Vedbæk Kirke. En smuk og stemningsfuld bisættelse, der dog heller ikke var uden humor. Lige i den store skuespillers ånd.

Bodil Kjer sov stille ind i lørdags, 85 år, efter et langt liv på scenen, hvor hun mestrede alle skuespillets facetter i mere end 60 år.

I den tale, som hendes gode ven, forfatteren, dr.phil. Niels Barfoed, holdt, sagde han, at nu er Bodil, der i sig selv var en stjerne, på vej op til de andre stjerner.

Bisættelsen, der fandt sted kun få hundrede meter fra det lille slot, hvor Bodil Kjer boede i Vedbæk, bød på kulturelle oplevelser med præludium af Carl Nielsen, solosang ved operasanger Elisabeth Halling, tale af Niels Barfoed, og medlemmer af Det Kongelige Kapel spillede adagioen fra Mozarts Klarinetkvintet, mens præsten Klaus Rosenberg-Larsen forrettede højtideligheden.

Den lille kirke var fyldt til bristepunktet, og ekstra stole måtte sættes ind, da »Dronningen, Pigen, Gavtyven«, som Ebbe Rode yndede at kalde Bodil Kjer, i går tog på