Bjarne Reuter- romanen »En som Hodder« er ved at blive filmatiseret.
Egentlig er det hamrende uretfærdigt. I ugevis har 12-årige Cecilie Anette Østerby været sådan en prof, at stort set alle scener højst har krævet to takes, før den var i kassen.Og som instruktøren Henrik Ruben Genz siger det,
»Nogle dage, når jeg er kommet hjem, har jeg spurgt, om jeg overhovedet huskede at sige tak til Cecilie, fordi alt bare kører derudaf.«
Denne dag er der bare dét ved det, at en nysgerrig journalist render rundt og skriver på sin blok, og en fotograf knipser løs, så Cecilie glemmer sine replikker - der skal fremføres med hjemmelavet islandsk accént - og igen og igen får at vide, at pølsen skal løftes.
»Det er fordi, jeg hele tiden tænker på, om jeg siger det rigtigt,« forsvarer hun, da Genz for fjerde gang siger: »Vi må ha´ den pølse op! Det kører fint. Du er skidego´.«
Højt eller lavt holder Cecilie den klamme pølse uden tegn på væmmelse.
Pølsen er nem nok. Det var værre i går. Dér var det et fårehovede,« forklarer hun med rynket næse.
Hvis vi lige skal nappe medisterpølsen først, så er det én Cecilie - som i filmen hedder Kamma - hiver af madpakken for at chokere lærerinden - Birthe Neumann - med. En taktik, der virker, dor hun besvimer, og så er det at Hodder må træde til.
»Jeg kan godt vække hende,« siger han, da Kamma går i panik over, at lærerinden ikke kommer til bevidsthed.
Hvor Cecilie har lavet film før, er det 11-årige Frederik Christian Johansens første , og tilmed en hovedrolle.
»Det er skægt,« fortæller han i frokostpausen.
Når man filmer, er det lidt ligesom at være inde i en stor boble udenfor jorden, som man først kommer ad af igen, når man kommer hjem.«
Det var Frederiks mormor, der havde set en notits om efterlysningen af en Hodder.
»Jeg har altid godt ku´ tænke mig at prøve det, for jeg laver film derhjemme med et webkamera, mest små stunt-scener,« forklarer Frederik, som blev plukket blandt 500 drenge.
»Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så ham,« siger Genz.
»Frederik har en stærk personlighed, er robust og sund, charmerende og sjov. Så koomplet at det næsten er skræmmende,« siger Genz, som netop foretrækker en ukendt til rollen, for at publikum ikke skal bruge en halv time på at snakke om, at »Det er jo ham fra...«
»En som Hodder« - som har et budget på 16.7 millioner kroner - er Henrik Ruben Genz´ spillefilms-debut, omend han før har arbejdet med børn i sin prisbelønnede »Bror min bror«
>»Det er da rigtigt, at det er noget andet at arnejde med børn end med voksne. Men sværere er det ikke. Det er bare metoden, der er anderledes. Selvfølgelig kan der være øjeblikke med frustration, hvor jeg sparker i væggen og siger »Aldrig mere børnefilm«, men sådan ville det garanteret også havde været, hvis det var en voksenfilm,« insisterer han.
Hverken han - eller børnene for den sags skyld - kendte til Bjarne Reuters roman, der udkom i `98, men efter at havde læst manuskriptet, var Genztændt.
»Det er en almen, go´ ,klog og rørende historie, som er oplagt at gå til som film,« siger han.
Historien i »En som Hodder« handler om kort fortalt om Hodder, hvis mor er død, og nu ordner han både sit og farens liv.
Han er en lille overlever, men ensom én, som trives bedst i sin fantasiverden. Så da en fe en nat beder ham frelse verden, tager han opgaven på sine små skuldre, og forsøger at rekrutere et redningshold bestående af ham selv, klassens mærkelige pige Kamma samt de to seje drenge Alex og Fillip.
