Det kriber og krabler i Nordisk Films studie i Taastrup, hvor instruktøren Rumle Hammerich er i fuld gang med at gendigte TV-eventyret om »Unge Andersen«, der måtte gå så gruelig meget igennem, før hanfandt sig selv og sit talent
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Året er 1822. Stedet latinskolen i Slagelse. Unge Andersen kigger sig i spejlet og smiler. Han har fundet sin rette plads. Spejlbilledet sidder midt imellem kobberstikkene af hans store idoler, Shakespeare og Walter Scott, som han har sat op på væggen i sit kammer.At han selv skal skrive sig ind i verdenslitteraturen med de berømte forbogstaver H.C., vil slet ikke overraske ham.
Han er 18 år og ludfattig, men ikke et sekund i tvivl om, at han er noget særligt. Selvom han ikke har mødt andet end modgang i sine forsøg på at blive sanger, balletdanser og skuespiller. Nu er han med kongebrev kommet på latinskole i provinsen, hvor han er helt aparte blandt de 12-årige elever, både med hensyn til sin alder og manglende kundskaber. For ham er København verdens centrum, så når latinskolens strenge rektor Meisling beder ham vise, hvor København ligger på et atlas, så peger unge Andersen på Egypten.
Nu har Meisling givet ham skriveforbud. Han er bange for, at fantasien skal løbe af med unge Andersen og gøre ham vanvittig. Men han kan ikke forhindre Andersen i at søge tilflugt i fantasiens grænseløse rige, hvor alle eventyrene står og venter utålmodigt på at blive skrevet.
Uden for skolestuens hårde bænke med blækhus, gåsefjer og grifler skinner solen ned over de stynede popler, så man hvert øjeblik venter at se soldaten fra »Fyrtøjet« poppe op.
Kynisk plageånd
Men hundene ville nok gøre te-koppestore øjne, hvis de så kaffemaskinen, der står og hvæser op ad det skyfri himmellærred, som hænger ned fra loftet i Nordisk Films store filmstudie i Taastrup. Her lægger Simon Dahl Thaulow, 19 år, liv og sjæl til filmfortællingen »Unge Andersen«, der handler om unge Hans Christians kamp med kyniske Meisling og hans venskab med proletardrengen Tuk.
Historien er skrevet af Rumle Hammerich og den svenske forfatter Ulf Starck. Helt i H.C.Andersens ånd har de digtet hen over virkelige begivenheder. Drengen Tuk er hentet fra H.C. Andersens eventyr om »Lille Tuk«.
Men uanset om han er en fantasifigur eller har eksisteret i virkeligheden, så spiller han en vigtig rolle i film-eventyret om H.C.Andersen, der omtrent drives ud på selvmordets rand, før han finder sit talent.
Rumle Hammerich har arbejdet med ideen siden 1993 og står selv bag kameraet som instruktør. Filmen produceres af Nordisk Film, der har fået støtte af H.C.Andersen-fonden og Danmarks Radio, og vil blive vist som miniserie til næste forår i forbindelse med 200-året for H.C. Andersens fødsel.
ke@bt.dk
