Engelske Emma Thompson, 44, er lykkelig mor til Gaia på snart fire, men mener at det kan være langt mere betydningsfuldt for børn at have andre voksne i deres liv end deres forældre. Den filmaktuelle skuespiller mener også, at utroskab baseret på sex er helt i orden.
Selvom den engelske skuespiller Emma Thompson engang spillede fjoget læge i filmen »Junior«, hvor Arnold Schwarzenegger blev gravid som et led i et videnskabeligt projekt, er der næppe nogen, der opfatter hende som useriøs. Ikke mindst fordi vi mest kender hende fra de Shakespeare-filmatiseringer, som eks-manden Kenneth Branagh lavede. Fra filmene »Resten af Dagen« og »Howard's End«, hvor hun spillede gribende sammen med Anthony Hopkins. Og fra den pænt tungsindige »Carrington«, hvor hun er maleren Dora, som i 17 år lever sammen med den homoseksuelle forfatter Lytton Stratchey.Men da Kun for Kvinder mødte virkelighedens Emma på et hotel i London, viste hun sig ikke at være så seriøs endda. Faktisk var hun rigtig mange ting på én gang - varm, imødekommende og sjov. Men også med masser af dybde og eftertænksomhed, som de færreste skuespillere orker at øse ud af til journalister, som stiller irriterende spørgsmål.
Anledningen til vores snak var Richard Curtis' nye, romantiske komedie »Love Actually«, som har premiere på fredag. Curtis er manden bag »Notting Hill«, »Fire bryllupper og en Begravelse« og »Bridget Jones' Dagbog«, og den nye film er groft sagt en stribe små film om kærlighedens væsen, som er stykket sammen til én. Med ugen op til hjerternes fest, julen, som ramme.
Emma Thompson er den kompetente og højt uddannede Karen, som lever et travlt og komfortabelt liv sammen med sin art director-mand, Harry (spillet af Alan Rickman) og deres to børn. Men på Harrys kontor dukker den smukke Mia op, som bare vil have Harry. Og så har vi balladen som kulminerer, da Karen i familiens skød får en dobbelt-CD i julegave i stedet for guldhalskæden, som hun har set i Harrys lomme.
UTROSKAB ER O.K.
I filmen får vi aldrig at vide, om Karen bliver hos Harry. Men hvad tror Thompson?
»Selvfølgelig bliver hun. Harry er helt klart et ordentligt menneske, men Mia (spillet af tyske Heike Makatsch) er en af verdens smukkeste kvinder med en af verdens mest fantastiske kroppe. Hvis en tilsvarende udgave af en mand insisterede på at få mig, så ville jeg også have meget svært ved at modstå fristelsen. Og egentlig synes jeg heller ikke, at man skal stå imod...
Hvis det bare handler om sex, betyder det ikke så meget for et velfunderet forhold. Livet er alt, alt for kort til andet end tilgivelse, og jeg ville også tilgive min egen mand, hvis han gjorde noget lignende. Hvis det derimod er kærlighed, der styrer affæren, er det straks meget værre,« siger Emma Thompson, der siden 1996 har været sammen med skuespillerkollegaen Greg Wise, som hun blev gift med i sommer. Og som hun for næsten fire år siden fik datteren Gaia sammen med.
»Karens problem er, at hun lever i et behageligt langtidsforhold, hvor hun stort set ikke har kigget op fra køkkenvasken i 15 år. Hun og Harry deler nogle gode grin indimellem, hun er meget begavet og højt uddannet, men hun hælder al sin kreative energi ind i børnene. Og gør man det, skal det næsten ende med at gå ud over ægteskabet. Jeg kender faktisk det samme fra mange af mine venner. Al energi går til samværet med børnene, tit på grund af dårlig samvittighed og for at kompensere for alt det, som de ikke selv fik i deres egen barndom.«
To år før Emma Thompson fødte sin datter, havde hun en abort. Det betød, at hun tog lange perioder fri fra arbejde. Både for at blive gravid igen og, da det lykkedes, for at holde på barnet. Så børn betyder umådelig meget for hende. Også selvom hun som nævnt sagtens kan se problemerne med udelukkende at kanalisere energi ind i afkommet.
»Vores vane med at være så meget sammen med vores børn er faktisk en forholdsvis ny ting, som ikke er så mange generationer gammel. F.eks. fik min mor at vide af lægerne, at hun ikke måtte amme mig, fordi det ville være dårligt for hende, og det er jo fuldstændig og aldeles bullocks. Det betød, at både hun og jeg gik glip af den nærhed, som vi kunne have haft. Men den sorte victorianske tid i England er kun 100 år siden, og det er først nu, at vi er begyndt at tage børn ind i vores liv som en del af den menneskelige race efter at have tilsidesat dem i århundreder.«
ONKLERNE BLEV GUDER
Lille Emma voksede selv op med to travle, kreative forældre. Hendes mor er skuespilleren Phyllida Law, hendes far instruktøren Eric Thompson, som døde i 1982. Og det var ikke altid, at de lige havde al tid i verden til Emma og hendes søster Sophie. Men det skulle vise sig ikke at være så katastrofalt endda.
»Jeg mener faktisk, at folk som ikke har børn, tit ender med at blive meget mere værdifulde for børn end børnenes egne forældre. Når man er forælder, ændrer ens måde at være sammen med børn sig - ikke bare over for ens egne børn, men over for alle børn. Ansvaret tynger, og man opfører sig anderledes.
Selv havde jeg masser af spændende onkler i mit liv, mens jeg voksede op. Og de blev som guder for mig. De fleste af dem var bøsser, og de gav mig så meget. Så megen viden, så mange informationer, og så var de alle sammen dybt humanistiske og åbne i deres livsholdning, hvilket gav mig utrolig meget.«
KÆRLIGHED ER ALTING
Skal Emma Thompson pege på det allervigtigste i tilværelsen, er hun ikke et splitsekund i tvivl; kærlighed. Med stort K. Hvis man har kærlighed, har man alt, og hvis man ikke har, har man absolut ingenting. Kærlighed er alting. Kærligheden er det absolut eneste, der overhovedet betyder noget, og det er der ikke noget som helst pladderromantisk, sentimentalt blabla i. Hvis du ikke får kærlighed, er du - excuse my language - fucked.
Det samme prøvede mine forældre at forklare mig år tilbage. Hvor jeg tænkte, at »ja, det er meget godt. Men penge betyder altså også noget, for hvis man er fattig, er det svært at få kærligheden til at blomstre«. Men det passer ikke. Kærligheden er som en blomst, der maser sig op gennem asfalten og kan eksistere steder, hvor man slet ikke troede, noget kunne gro. Ja, vi i den vestlige verden er heldige - vi har smukke huse, og vi bruger penge på at gøre dem til dejlige steder, hvor vi kan bo sammen med dem, vi elsker. Men det eneste, der gør en forskel, er, om man har en kærlig, forstående og omsorgsfuld familie eller ej.«
