SVERIGE: Efter flere timers intensiv eftersøgning har Sveriges politi torsdag eftermiddag indstillet jagten på en bevæbnet mand i den svenske by Umeå. Det skriver Expressen.

Manden blev angiveligt set med flere knive hængende i bæltet og et maskinpistollignende våben i hånden. Observationen satte gang i en større eftersøgning, der inkluderede flere hunde- og politipatruljer i løbet af torsdagen.

Det svenske politi opfordrer fortsat alle borgere til at henvende sig, hvis man har set manden med våbnene.

»Efterforskningen er stadig gang,« siger politiets talsmand til SVT.

BNB