Den mest dødbringende protestantiske undergrundshær i Nordirland afleverer alle våben. IRA har tidligere besluttet et lignende skridt.

Ulster Frivillig Styrke (UVF), en protestantisk undergrundshær i Nordirland, har afleveret alle våben. Det oplyser UVF i dag.

UVF og andre væbnede grupper, som ønsker at bevare Nordirland som britisk, har været under pres i flere år for at nedlægge og aflevere våbnene.

Den katolske undergrundshær IRA, som er de protestantiske gruppers rival, besluttede i 2005 at skaffe sig af med våbnene.

UVF dræbte over 540 mennesker i løbet af konflikten om Nordirlands status. UVF var således den mest dødbringende af de britisk orienterede væbnede undergrundsgrupper.



/ritzau/Reuters