På 50 år er Jordens befolkning vokset lige så meget, som den gjorde de foregående 4 millioner år.

Vi må bremse eksplosionen ved at give de fattigste adgang til prævention, siger eksperter.

Det skriver Politiken.

Om få dage runder verdens befolkning syv milliarder, og ifølge FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har overbefolkning negative konsekvenser for klima, fødevaresikkerhed, vandforsyning, folkesundhed og kvinders rettigheder.

LÆS OGSÅ: 

- Hvis vi ikke gør noget drastisk, kan det betyde en katastrofe for kloden, siger Ban Ki-moon til Politiken.

Så sent som i 1960 var verdens befolkning blot tre milliarder mennesker. Men to faktorer har ført til befolkningseksplosionen: Gennem sundere levevis og medicinske fremskridt er det lykkedes at nedbringe dødeligheden markant.  Den gennemsnitlige levetid er nu 69 år - 20 år højere end i 1960. 

Den anden faktor er, at fødselsraten ikke er faldet tilsvarende i udviklingslandene.

LÆS OGSÅ:

Og spørger man verdens førende eksperter, er de enige om, at kampen for at nedbringe antallet af børn er helt afgørende.

- 215 millioner kvinder i verden vil gerne have adgang til prævention, men kan ikke få det. Disse kvinder og deres familier repræsenterer i store træk den fattigste milliard i verden, siger Lester Brown, leder af Earth Policy Institute i Washington, til Politiken.