Tre ting inspirerede hende til at droppe ud af universitetet og stifte sin egen virksomhed. Hendes tipoldefar, der var en berømt læge og endda født i Danmark. Hendes onkels alt for tidlige død af kræft. Og hendes frygt for nåle. Siden revolutionerede hendes idé den medicinske verden, og hun endte som den rigeste - og yngste - selvgjorte kvinde i verden. Men nu er hun havnet midt i et stormvejr, der kan ødelægge det hele.
Allerede som 30-årig kunne amerikanske Elizabeth Holmes se sit navn stå ud for tallet et på Forbes liste over de rigeste, selvgjorte kvinder i verden i 2014. Det gjorde hende samtidig til den yngste kvinde til at have indtaget den plads.
Ud for hendes navn stod hendes formue opgjort. Omkring 30 milliarder kroner var hun værd. Hendes firma det dobbelte.
Og det endda på trods af, at hun allerede som 19-årig var droppet ud af universitetet for at forfølge sin drøm om at ændre måden, blodprøver testes og analyseres på.
Theranos, kaldte hun sit firma. En sammentrækning af 'therapy' og 'diagnosis'.
Tingene udviklede sig hurtigt derfra. Drømmen fik fysisk form, da hun ændrede blodprøvetagningen fra en stor nål og en masse ampuller til et lille fingerprik, som samtidig kostede langt mindre. Metoden fik hun patent på i 2007.
Håbet var, at langt flere ville lade sig teste, når der ikke længere var store nåle involveret. Ud fra den lille dråbe blod kunne hendes firmas teknologi teste folk for op mod hundrede forskellige sygdomme. Alt fra diabetes til hjertesygdomme til cancer.
Sådan lød det i hvert fald fra Elizabeth Holmes selv.
For nu er der opstået sprækker i fundamentet under den revolutionerende metode. Sået tvivl om dens virkning. Dens nøjagtighed. Og det hele kan nu risikere at kollapse omkring hende.
Inspirationen fra tipoldefaderen
»Jeg var helt sikkert ikke normal.«
Sådan har den i dag 32-årige Elizabeth Holmes til The New Yorker beskrevet sig selv som barn.
Hun læste 'Moby Dick' fra start til slut, da hun var ni. Hun kunne frit citere fra Jane Austens bøger. Og hun har stadig den notesbog, hvori hun som syvårig tegnede et design til en tidsmaskine.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ideer havde hun masser af. Og både hendes far, der har tilbragt det meste af sin karriere inden for det humanitære arbejde, blandt andet med at bekæmpe fattigdom, og hendes mor, der arbejdede med udenrigspolitik, indtil Elizabeth og hendes to år yngre bror blev født, opmuntrede hende til at forfølge dem.
Den største fik hun dog, da hun som otteårig besøgte det hospital, hvor hendes tipoldefar havde arbejdet.
Christian R. Holmes blev født i Danmark i 1857, men han flyttede senere til Cincinnati, hvor han begyndte at arbejde som læge og blev dekan ved University of Cincinnati College of Medicine. For hans store arbejde opkaldte hospitalet stedet efter ham.
Elizabeth Holmes begyndte at læse mere om sin tipoldefar, som blev en stor inspirationskilde for hende. Det var gennem den kilde, hun fandt ud af, hun ville arbejde med medicin.
»Jeg voksede op med alle de her historier om storhed og om folk, der besluttede at bruge deres liv på noget meningsfyldt, og hvad der skete med dem, når de traf det valg - indvirkningen på deres karakter og livskvalitet,« fortalte hun i et interview med The New Yorker i slutningen af 2014.
Under sit sidste år på gymnasiet søgte hun derfor ind på det berømte Stanford University for at læse kemi. Og kom ind.
Hun blev der dog ikke længe.
Fobien for nåle
Hun havde ikke været længe på universitetet, før det stod klart for hende, at hun ikke kunne holde ud at være i nærheden af nåle.
Fobien for nåle havde fulgt Elizabeth Holmes siden barndommen, og den var ikke blevet bedre, selvom hun nu var voksen - og gerne ville arbejde med medicin.
Frygten fik hende til at bruge en sommer på at lege med tanken om at udvikle en metode, som kunne hjælpe hende - og alle andre med samme frygt - så man ikke takkede nej hos lægen, når man fik at vide, at en blodprøve kunne være nødvendig for at finde ud af, hvad man fejlede.
Hun besluttede sig for at udvikle en metode, der kunne gøre det meget nemmere og blidere at få foretaget en blodprøve - og få taget en blodprøve, der kunne testes igen og igen, så man ikke skulles stikkes med store nåle flere gange.
I marts 2004 droppede Elizabeth Holmes derfor ud af universitetet.
En måned senere stiftede hun firmaet Theranos med de penge, hun har sparet sammen.
Nåede ikke at sige farvel
Bag inspirationen ligger blandt andet historien om, hvordan hendes onkel, som hun havde set op til, døde af kræft, da hun ung.
Han havde først fået konstateret hudkræft. Senere spredte det sig til hjernen. Så til hans knogler.
»I dag definerer vi stadig en diagnose ud fra tilstedeværelsen af sygdommens symptomer. Men ligesom for min onkel begynder sygdomme for millioner af mennesker ofte meget tidligere, end når modermærket på huden skifter farve, når foden begynder at dunke i smerte, eller når åndenøden gør det at lege med en niece eller en nevø for svært,« har Elizabeth Holmes tidligere udtalt i et interview, skriver EmpowHER.
»Han nåede ikke at se sin søn vokse op, og jeg nåede aldrig at sige 'farvel'.«
Motivationen bag Theranos er derfor blandt andet at undgå, at flere skal opleve det samme, og at sygdommene kan opdages langt tidligere og behandles bedre.
»Vi definerer Theranos som: Detektering af den begyndende sygdom i tide, så behandlingen kan være effektiv. Så vi kan begynde at bygge en verden, hvor ingen for sent opdager, at noget er galt. Og ingen behøver at sige farvel for tidligt,« står der blandt andet på firmaets hjemmeside.
Flere investorer købte aktier i firmaet og fyldte på den måde kapital i virksomheden. Derefter brugte Elizabeth Holmes kapitalen til at realisere sin drøm. Siden begyndte amerikanerne at kunne få foretaget blodprøverne i lokale butikker og apoteker landet over - uden at skulle gå til en læge og til ganske få kroner i forhold til de dyre lægebesøg- og prøver.
De få dråber blod fra stikket i fingeren bliver indsamlet i en såkaldt 'Nanotainer', som firmaet har udviklet, og efterfølgende sendt til Theranos, hvor firmaets egen-udviklede maskine, der bliver kaldt for Edison, gør det muligt at analysere de små blodprøver. Efter få timer får man svaret på prøven.
Metoden bag bliver holdt hemmelig.
Og nu begynder sprækkerne i fundamentet at vise sig.
Tvivl om succeshistorien
Tvivlen opstod for første gang i oktober sidste år, da det amerikanske medie Wall Street Journal skrev en artikel om, at noget ikke stemte hos Elizabeth Holmes - og hos Theranos.
Flere af firmaets resultater var for unøjagtige, skrev avisen, der citerede unavngivne kilder tæt på Theranos.
Samtidig skrev avisen, at virksomheden kun i meget få tilfælde bruger sin egen Edison-maskine. Ved udgangen af 2014 var maskinen ifølge avisen kun blevet brugt i hver tiende af virksomhedens tests.
I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner, der kræver en blodprøve af almindelig størrelse. For at få de små blodprøver til at række, bliver de fortyndet, men det - hævder kilderne - gør, at der opstår store afvigelser.
Afvigelserne fra normalværdien kan angiveligt være så store, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt.
Det var dog ikke den eneste dårlige historie om Elizabeth Holmes firma, der kom frem.
»Først tror de, du er skør...«
De amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, satte i efteråret firmaet under lup, og kort tid efter blev Theranos nødt til at trække deres 'Nanotainere' tilbage, da de manglede godkendelse fra myndighederne. I januar blev firmaets testcenter også midlertidig lukket ned, da det ikke overholdt bestemmelserne.
Sammen med påstandene fra avisen skabte det rystelser. Og rystelserne førte til sprækker i firmaet, da der blev sået tvivl om den historie, Theranos havde slået sig op på. I stedet fik historierne firmaet til at virke som et konventionelt blodprøve-laboratorium.
Endda et dårligt et af slagsen.
Siden har flere investorer trukket sig. Butikker har opsagt deres samarbejde. Og sprækkerne har vokset sig til store revner.
Endnu har Elizabeth Holmes, der stadig er øverst på Forbes liste over de rigeste, selvgjorte kvinder, ikke valgt at forklare, hvordan hendes firmas metode virker. Men hun har afvist samtlige anklager.
»Det her er, hvad der sker, når du arbejder for at ændre ting. Først tror de, du er skør. Derefter bekæmper de dig. Og til sidst ændrer du verden,« sagde hun i oktober i et interview med CNBC.
Senere fortalte hun, at hun havde tænkt sig at lægge beviserne for hendes metode frem.
»Det, vi har brug for nu, er at fokusere på teknologien og fokusere på forskningen og sende dataene ud,« sagde hun i et interview med Bloomberg Business og tilføjede.
»For det taler for sig selv.«
Endnu har hun dog intet sendt ud. Imens venter kritikere, investorer og medicinalsamfundet på svar og holder øje med fundamentet. Der vakler.
Andre kilder: Forbes, Elite Daily, Inc., Vanity Fair, STAT, og Business Insider.
