Opsendelsen af Andreas Mogensen og resten af besætningen er indtil videre aflyst.

Det oplyser en kommunikationsmedarbejder til de fremmødte journalister.

I en blog oplyser NASA, at man i stedet vil forsøge at fyre raketten af den 26. august klokken 3.27 amerikansk tid. 

Det bliver altså nogenlunde samme tidspunkt på dagen, Andreas Mogensen bliver sendt afsted. Bare lørdag i stedet for fredag. 

Undertegnede ventede ved busserne, der skulle fragte journalister til området, hvor man kunne se astronauterne gå ombord på fartøjet.

Minutterne gik dog, og tidsplanen blev overskredet - da tidsplanen var skredet med 20 minutter kom en NASA-medarbejder ud med en megafon og fortalte, at man indtil videre har aflyst opsendelsen.

Opsendingen blev aflyst tidligt fredag morgen dansk tid, få timer inden Andreas Mogensen og hans tre kollegaer  skulle sendes afsted.
Opsendingen blev aflyst tidligt fredag morgen dansk tid, få timer inden Andreas Mogensen og hans tre kollegaer  skulle sendes afsted. Foto: Abaca/Ritzau Scanpix
Vis mere

Turen går altså tilbage til hotellet, og astronauterne må forblive i karantæne.

Andreas Mogensen bekræfter selv, at opsendingen er udskudt på X.

»Vi prøver igen tidligt lørdag i morgen,« skriver den danske astronaut. 

Du kan blive meget klogere på Andreas Mogensens mission i videoen øverst i artiklen.