Døm selv, om udvisningen af Anders Møller Christensen i 0-1 nederlaget til Horsens er korrekt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dommer Lars Christoffersen var ikke populær i OBs lejr efter fredagens Superliga-opgør, hvor han kort før pausen udviste OBs Anders Møller Christensen i en situation, hvor OBeren greb ud efter og strejfede Horsens-spilleren Martin Spelmann, der dog fik frit løb mod mål, men brændte.

OBs islænding Rurik Gislason sagde det mest tydeligt.

- Horsens-spilleren får jo fordel og næsten frit skud. Så det er næsten vanvittigt, at Anders får rødt kort.

Selv oplevede Anders Møller Christensen situationen således på TV2 Sport.

- Dommeren siger, han fløjter med det samme, men det gør han ikke. Han lader ligesom fordelen køre, og så fløjter han, så det er ikke korrekt. Han (Horsens-spilleren, red.) løber ind foran, og jeg synes ikke, jeg hiver rigtigt i ham, og så tackler jeg ham i skuddet, siger den fynske spiller, der var både frustreret over udvisningen og 0-1 nederlaget til Horsens.

Horsens-træner Johnny Mølby var dog af en helt anden opfattelse og mente, at det var godt dømt af Lars Christoffersen, for der var klart straffe.

SE SITUATIONEN HER OG DØM SELV

Nederlaget isolerer OB på 10. pladsen blot fem point foran Lyngby, der ligger på den ene af de to nedrykningspladser. Og Anders Møller Christensen erkender da også, at det river i den fynske selvtillid.

- Det er svært at blive ved med at have selvtillid og tro på sig selv, men vi vi bliver nødt til at tro på det. Der er ikke andet at gøre. Og forhåbentlig vender det på et tidspunkt, siger han.

Klubbens sportschef og træner Poul Hansen prøver også at holde hovedet højt løftet i krisens modvind.

- Jeg synes egentlig, vi får spillet kampen, som vi gerne vil den første halvle time og skaber muligheder og holder dem væk fra chancer. Så sker det her (udvisningen, red.) lige inden pausen, og så er det nedtur. Men selv om Horsens kontrollerer kampen et kvarter efter, de har scoret, så synes jeg egentlig, vi kommer ind og er ved at komme igen. Så på den måde er det ikke så frustrerende. Men resultatet er, sagde den fynske træner på TV 2 Sport.

Poul Hansen kunne ligesom de øvrige OBere ikke se tydeligheden i udvisningen.

- Jeg synes ikke, det er en oplagt målchance. Men det vurderer dommeren måske. Først giver han ham fordelen, så får Anders tacklet. Det er jo hans skøn. Vi havde et andet skøn efter et minut, hvor dommeren skønner, at det er en af vores, der laver frispark på deres keeper. Hvor det tydeligt er en af deres egne. På den måde synes vi, tingene går lidt skævt for os i øjeblikket.