Krisen i OB kradser for alvor, og ingen lader rigtigt til at vide, hvad der skal til for at vende den synkende skude.

Og der er heller ikke mange svar at hente hos OB selv, herunder bestyrelsesformand Niels Thorborg. Den pengestærke frontfigur i den fynske klub har endnu ikke ønsket at udtale sig om krisen i OB, og deri ligger måske en del af problemet, mener eksperter hos Discovery, Flemming Povlsen og Lars Jacobsen.

»Man skal stå på mål for det projekt, man er involveret rigtig meget i, og Niels Thorborg er en af de mest succesrige forretningsmænd i Danmark, og især på Fyn; han har puttet rigtig mange penge i det her system. Derfor synes jeg også, han mangler at blåstemple tingene, som de er nu,« siger Flemming Povlsen til 9'eren.

Hør hele diskussionen om krisen i OB i videoen øverst i artiklen.