I april fortalte den populære forfatter Jane Aamund om, hvordan hun ville udfri sig for sit smertehelvede ved at søge aktiv dødshjælp. Men nu har den 77-årige forfatter, der har overlevet 45 år med kræften, fået et helt nyt liv og barsler med en ny bog.
Log ind på BT PLUS og læs hele historien om Jane Aamunds tilbagevenden til livet, efter hun i foråret drømte om aktiv dødshjælp ....
I april fortalte den populære forfatter Jane Aamund om, hvordan hun ville udfri sig for sit smertehelvede ved at søge aktiv dødshjælp. Men nu har den 77-årige forfatter, der har overlevet 45 år med kræften, fået et helt nyt liv og barsler med en ny bog.
Omgivelserne i den lyse og hyggelige lejlighed i to plan i Charlottenlund er nye, men de lyse møbler er de samme, der prydede det over tre gange så store hus i Lemvig, som den succesfulde forfatter Jane Aamund fraflyttede 1. juli.
Kaffen skænkes op i de fine porcelænskopper, og mælken hældes fra en lille sølvkande. På matchende porcelænstallerkener ligger tre store croissanter og chokolademuffins, hun har købt til ære for BT. Selv skal hun ingen have. Jane Aamund har nemlig ikke spist ’rigtig’ mad i 15 år.
Havregrød, banan og fisk
- Jeg lever af havregrød, banan, fisk, sådan noget flydende kost. Det er nok 15 år siden, jeg sidst har spist en omgang smørrebrød, siger hun og tilføjer – med et skævt smil – for at tage brodden af det alvorlige:
- Jeg har ’omvendt anoreksi’.
Det har sat sine tydelige spor på den 77-årige, spinkle krop, der vejer ’50 kilo med pil nedad’. Men i det skrøbelige korpus gemmer sig en stærk kvinde. En kvinde, der har levet med og overlevet alverdens kræftsygdomme, siden hun blev ramt første gang i 1969 som 33-årig. En kvinde, der ikke er bange for at stå ved sine meningers mod og blande sig i den offentlige debat, trods sine sparsomme fysiske kræfter. Men også en kvinde, der i april, for under fire måneder siden, var parat til at tjekke ind på en klinik i Schweiz for at få dødssprøjten.
’Jeg vil dø nu. Udfri mig af mine pinsler. Tanken om at tage mit eget liv presser på hos mig. Jeg kan ikke mere, smerterne er blevet uudholdelige. Det her er ikke længere værdigt,’ lød det uden tøven fra den populære forfatter til BT 3. april.
Tiden nærmer sig
’Jeg har nu en tilværelse, som er meget svær, ikke fordi jeg har aktiv kræft, men jeg har stråleskader i min kæbe og i min nakke, der efterhånden gør mit liv uudholdeligt af smerter. Jeg er ved at miste hørelsen, jeg kan næsten ikke synke, og jeg vil ikke have sonde [...] Jeg mærker, at tiden nærmer sig, at jeg snart må ansøge om aktiv dødshjælp,’ fortalte hun på samme tid i et åbenhjertet interview med Ude og Hjemme.
Men i dag er dødssprøjten – i hvert fald for en stund – pakket væk, og døden sat i venteposition. I stedet er den 77-årige bestseller-dronning på det nærmeste genopstået fra de snarligt døde og har fået et nyt liv. For fire uger siden tog hun afsked med sit 280 kvadratmeter store hus i Lemvig og flyttede til en ny, to-plans beskyttet lejebolig i Charlottenlund, som ligger tæt på hendes behandlere. Og så sætter hun i disse dage sidste punktum i sin helt nye roman, ’Onklerne og deres fruer’, der udkommer til jul. Noget af en U-vending, siden den succesfulde forfatter stod frem og fortalte om sit presserende dødsønske, inspireret af at læse om den uhelbredeligt syge 53-årige Jane Hoffmann, der tog til Schweiz for at få hjælp til at få fred.
- I april havde jeg ikke meget livskvalitet. Der kom en fase, hvor jeg var frygteligt forpint, havde smerter i tre måneder fra morgen til aften, besvimede og blev fundet ved Lemvig Sø af en kondiløber. Jeg kunne mærke, det var i 11. time. Jeg vidste også, at min kæbe kunne begynde at smuldre, og at jeg ville blive et monster. Det havde jeg ikke lyst til, lyder det ærligt fra Jane Aamund, som altid, uanset sin tilstand, har gået op i at se præsentabel ud, sørge for at håret er sat, og at læbestiften er på plads.
Den farverige klan
- En gang om måneden tog jeg turen til København til min behandler, som til sidst sagde, at det ene besøg ikke var nok, hvis tænder og kæbe skulle reddes, da strålerne har ødelagt knoglevævet. Samtidig mente min familie, at det var på tide, at jeg flyttede tættere på dem efter mine anfald, hvor jeg besvimede, forklarer hun.
Skæbnen ville, at hun kort efter fik mulighed for at leje en beskyttet bolig i et kompleks i Charlottenlund, hvor flere kendte ældre eller svage har boet, herunder Helle Virkner og datteren Søsser Krag.
Med en placering lige ved Strandvejen er der tæt til både vandet, byen og, vigtigst af alt, den farverige Aamund-klan. Jane Aamund takkede ja og byttede Vesterhavet ud med Øresund. Det har hun ikke fortrudt et sekund.
- Ligesom det var det helt rigtige at flytte til Lemvig og få fred til at skrive, er det nu den helt rigtige beslutning at flytte tilbage. I april var der ikke meget livskvalitet tilbage, men det har jeg fået igen. For det første er jeg nu meget nær på mine børnebørn, som kommer her tit. Det samme gælder alle mine gamle venner og journalistvenner, som jeg ikke har set i 15 år. De kommer i stimevis – ja, hele min gamle verden er tilbage, siger hun med strålende øjne og ligner absolut ikke en, der er parat til at tjekke ind på en klinik for aktiv dødshjælp.
- Lige nu kan de nogenlunde holde betændelsen nede. Jeg har skrevet breve og forberedt mig. Men der er ingen dato, som hun siger.
Den slags skal i øvrigt også forberedes et år forinden, siger den mangeårige journalist, som naturligvis har lavet sin egen research.
- Det er jo ikke sådan, at man bare ringer op og siger ’hallo og goddag, jeg kommer i morgen, skal jeg tage nattøj med eller hvad’. Det er ikke noget, man lige gør, det kræver attester fra læger her og i Schweiz og meget andet. Jeg har forberedt alting og har kontakt med klinikker i både Schweiz og Holland. Men jeg har fravalgt Dignitas, som Jane Hoffmann tog til, da der var væsentlige ting, jeg ikke kunne få svar på, såsom hvor min døde krop ryger hen, inden den bliver brændt. Tror du, jeg har lyst til at ligge i en sort pose i hvem ved hvor mange dage og rådne, inden jeg kommer i ovnen, spørger hun retorisk.
Stadig i live
- Allerhelst vil jeg jo dø med mine børn omkring mig i Danmark. Og det skulle da ikke undre mig, om der også opstår steder i Danmark, hvor man kan få en smertefri død, ligesom det efterhånden forandrede sig, dengang abort var ulovligt, siger hun.
Men lige nu er døden udskudt på ubestemt tid for Jane Aamund, der i snart 45 år har levet med – og overlevet – kræften.
- Folk kan jo ikke forstå, jeg holder endnu. Det er lige før, de efterhånden siger ’gud, hvor er det irriterende og mærkeligt, at hun ikke er død endnu. Hvorfor er hun der stadigvæk, og hvorfor skal vi læse om alle hendes ting i bladene, siger hun og griner højt.
- Men jeg kan jo ikke gøre for, at jeg stadig er i live, og det er jeg så længe, jeg har noget livskvalitet. Det skifter, men det synes jeg faktisk, jeg har, siger Jane Aamund.
