Voldsomme optøjer hærger Frankrigs gader disse dage. Natten til fredag blev hele 667 demonstranter anholdt i forbindelse med demonstrationerne. 

Videoer af de voldsomme begivenheder strømmer ud på nettet – blandt andet kan man se en sportsvogn torpedere en Lidl-forretning. 

Det kan du se i tweetet nedenfor.

Den store utilfredshed skyldes et politidrab på den 17-årig dreng Nahel i byen Nanterre. Han blev skudt, mens han sad bag rattet i en parkeret bil. 

Gérald Darmain, der er Frankrigs indenrigsminister, skriver fredag på Twitter om demonstrationerne:

»I nat stod vores politi, gendarmer og brandmænd igen modigt over for sjælden vold. I overensstemmelse med mine klare instruktioner foretog de 667 anholdelser,« skriver han. 

Flere steder har demonstranter skrevet 'Retfærdighed for Nahel'. 
Flere steder har demonstranter skrevet 'Retfærdighed for Nahel'.  Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Torsdag var tredje nat med demonstrationer på baggrund af politidrabet, og man forventer igen uroligheder fredag. 

Betjenten, der skød og dræbte Nahel, har offentligt undskyldt over for drengens familie. Episoden er ved at blive undersøgt. 

Utilfredsheden bunder i, at minoritetsgrupper mener, at de bliver uretfærdigt behandlet af politiet. 

En undersøgelse af NGO'en Rights Defenders fra 2017 viste, at unge mænd, der er mørke i huden, i højere grad er i politiets søgelys. 

Ifølge undersøgelsen er det hele 20 gange mere sandsynligt for den gruppe at blive stoppet af politiet. 

I forstaden Nanterre har demonstranter brændt biler, busser og en bank af efter politidrabet på 17-årige Nahel.
I forstaden Nanterre har demonstranter brændt biler, busser og en bank af efter politidrabet på 17-årige Nahel. Foto: Zakaria Abdelkafi/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

De første optøjer skete blot timer efter politidrabet tirsdag. Sidenhen har Nahels mor, Mounia, gået forrest i en mindemarch for sin søn. Til mediet France 5 siger hun, at hun ikke bebrejder politiet som helhed. 

»Jeg bebrejder kun én person. Den, som tog livet fra min søn,« siger hun. 

Den franske præsident Emmanuel Macron holdt torsdag et krisemøde på baggrund af protesterne. 

Fredag tager han tidligt hjem fra et topmøde i EU-regi for at kunne holde endnu et krisemøde. 

Det begynder klokken 13.